About this role
Deerest Copenhagen søger et kreativt talent med ordet i sin magt. Er du en haj til at skrive og vil du hellere producere kvalitet frem for kvantitet, så har vi en god mulighed til dig. Vi er et mindre marketingteam her i Deerest. Vi går op i at lave vores jakkesæt ordentligt, og det betyder, at vores kvalitet er væsentligt højere, end vores priser afspejler. For at kunne formidle det troværdigt, skal vores kommunikation også være på et højt niveau. Vi har en ambition om at lave en artikelrække der behandler mere lifestyle emner som vi kan bruge både online og i et mailflow. Eftersom vores primære kundegruppe er mænd, vil det være emner som strækker sig fra FIFA korruption til mænds mentale helbred over gode grillopskrifter og hvordan man smager sin champagne. Vi kan skrive frit og det er ikke meningen at artiklerne skal sælge nogle produkter, det er mere en generel branding og fordi vi synes det kunne være sjovt. Så vi leder efter dig, der godt kan lide at levere kvalitet, og som du måske diskret kan læse mellem linjerne, også kan lide, at processen er behagelig og tonen ikke for seriøs. Always in style, never too serious. Arbejdstiden aftales individuelt og der er mulighed for at arbejde både hjemmefra, og du er altid velkommen til at sidde og arbejde i vores 500 kvm flagshipstore på Møntergade 19. Vi håber at høre fra dig. Mvh Mikkel Medstifter af Deerest Om Deerest Copenhagen: Deerest Copenhagen er et dansk herretøjsbrand, der siden 2018 har specialiseret sig i at producere herretøj af høj kvalitet med særligt fokus på italienske jakkesæt. Vi sælger direkte til vores kunder uden fordyrende mellemled fra vores butik i København og selvfølgelig online. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. inkludere: Idéudvikle og skrive en række artikler med fokus på mandeorienterede emner som livsstil og sport. Samarbejde med vores marketingteam for at udvikle fantasifulde artikelserier og kreativt indhold. Formidle vores brand og historier med en skarp og humoristisk "tongue-in-cheek"-tilgang. Deltage i brainstorming-møder og bidrage med nye, skarpe vinkler til vores skriftlige kommunikation. Vi forestiller os, at du: Sætter pris på et ordentligt arbejde. Sætter pris på at blive behandlet ordentligt. Sætter pris på at blive betalt ordentligt. Sætter pris på at være en del af et fantastisk team. Sætter pris på, at dine kolleger bliver begejstret for dit arbejde. Er studerende på en relevant uddannelse som journalistik, kommunikation eller noget helt irrelevant, så længe du bare har et uomtvisteligt talent for at skrive. Har en exceptionel forståelse for fængende, skriftlig kommunikation. Er kreativ, struktureret og kan arbejde selvstændigt. Vi tilbyder: En spændende og kreativ arbejdsplads i hjertet af København (Du kan også arbejde hjemmefra). Fleksible arbejdstider og arbejdsmængde, der passer til dit studie. Mulighed for at få masser af erfaring med content-produktion og journalistisk arbejde. Et dynamisk og inspirerende team af jakkesæts-entusiaster. Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af Deerest Copenhagen? Send en kort ansøgning, CV og gerne et par eksempler på noget, du har skrevet (hvis du har), til [email protected] hurtigst muligt (vi indkalder løbende). Vi ser frem til at høre fra dig! Ansøgningsfrist: 15. September 2026 Kontaktperson: Axel, Salg & Marketing @ Deerest Copenhagen