About this role
Vil du være med til at sikre et godt miljø i Aalborg Kommune? Trives du i en omskiftelig arbejdsdag på tværs af fagområder? Og bliver du motiveret af at indgå i et stærkt og engageret team med stor faglighed? Så kan du blive vores nye kollega. Vi søger en kollega til afdelingen Miljø i Teknik og Miljø. Stillingen er fordelt mellem de to teams, Landbrug og Virksomhedsmiljø. Du bliver primært tilknyttet det ene team, men kommer til at løse opgaver for dem begge. Om jobbet Dine opgaver er primært miljøtilsyn med landbrug (husdyrbrug) og virksomheder. Arbejdet veksler mellem administrative opgaver og fysiske tilsyn. Det kræver, at du både er lyttende, udadvendt og opsøgende i dit arbejde. Af andre opgaver som kan blive aktuelle er: Anmeldelser i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Anmeldelser og sagsbehandling af affaldsprodukter til jordbrugsformål Klagesager over miljøforhold ved landbrug og virksomheder Udarbejdelse af miljøgodkendelser Udarbejdelse af tilslutningstilladelser Miljøfaglige bidrag til byggesager, lokalplaner og kommuneplanen Du bliver en del af en afdeling, hvor faglig sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Vi sørger for en grundig oplæring og sætter dig godt ind i opgaverne. Om dig Du har en relevant uddannelse inden for miljøområdet og 0-3 års anciennitet. Du kan være ingeniør, biolog, miljøteknolog eller have en anden naturvidenskabelig uddannelse. Det vigtigste er, at du har interesse for miljøområdet og lyst til at arbejde med myndighedsopgaver. Vi forestiller os, at du: Kommunikerer klart og professionelt - både mundtligt og skriftligt Trives med dialog og samarbejde med borgere, landbrug, virksomheder og andre myndigheder Arbejder struktureret og har blik for kvalitet i sagsbehandlingen Kan bevare overblik og prioritere i en varieret hverdag Bidrager positivt til fællesskabet og den faglige sparring Har kendskab til miljølovgivningen og gerne erfaring med miljøsagsbehandling Det er en fordel, hvis du har erfaring med miljøforhold ved landbrug eller virksomheder, men det er ikke et krav. Om os Afdelingen Miljø består af cirka 40 medarbejdere fordelt på de tre teams, Virksomhedsmiljø, Landbrug og Erhvervsaffald. I teamet Virksomhedsmiljø arbejder vi med miljøtilsyn, miljøgodkendelser, risikovirksomheder, tilslutningstilladelser og miljøvurderinger. Teamet består af 12 specialiserede medarbejdere. I teamet Landbrug arbejder vi med administration af husdyrbrugsloven, miljøtilsyn og godkendelser af husdyrbrug, ligesom vi varetager den kommunale rottebekæmpelse. Teamet består af 11 specialiserede medarbejdere. På tværs af afdelingen Miljø har vi et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed, hjælpsomhed og plads til humor. Om Teknik og Miljø Aalborg Kommune er Danmarks tredjestørste kommune og er i fortsat udvikling. I Teknik og Miljø er vi omkring 700 medarbejdere. Vi arbejder med udviklingen af de fysiske rammer, der gør Aalborg til en attraktiv, dynamisk og bæredygtig kommune, hvor vi vægter miljøet højt. Læs mere om Aalborg Kommune og vores opgaver i Teknik og Miljø her: Teknik og Miljø - Aalborg Kommune Vi tilbyder Hos os får du: En spændende og meningsfuld stilling med stor samfundsmæssig betydning Stor frihed til at planlægge dit arbejde Dygtige og engagerede kolleger, der prioriterer samarbejde og sparring Gode muligheder for faglig udvikling Deltagelse i interne faggrupper og tværkommunale netværk Fleksible arbejdsforhold med flekstid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale En attraktiv arbejdsplads med fokus på trivsel, kvalitet og udvikling Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er fast med en arbejdsuge på 37 timer og ønskes besat senest 1. november 2026. Arbejdsstedet er Teknik og Miljø, Stigsborg Brygge 105, 9400 Nørresundby. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og forhandlingsberettigede organisation. Du skal have kørekort til bil. Yderligere informationer Kontakt gerne: Teamleder Henrik Møller Thomsen, team Virksomhedsmiljø, telefon 31 96 44 60 Teamleder Irene Overgaard Larsen, team Landbrug, telefon 25 20 21 62 Ansøgningsfrist: 13. september 2026 Samtaler forventes afholdt: 18. september 2026 Forud for ansættelse, indhenter vi reference. Send ansøgning Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang. Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap. Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.