Now hiring

Kordegn søges til Herstedvester kirke @ Herstedvester Sogns Menighedsråd

Albertslund, Capital Region, DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Kordegn En stilling som kordegn ved Herstedvester Kirke, Herstedvester Sogn er ledig pr. 1. oktober 2026. Stillingen er på 20 timer pr. uge. Kordegnen skal varetage følgende opgaver: Personregistrering, som er kerneopgaven, kræver gennemførelse af kordegneuddannelsen snarest muligt efter ansættelse, hvis man ikke har denne i forvejen. Modtagelse og vejledning af besøgende samt besvarelse af henvendelser via mail, telefon og fysisk fremmøde. Administration af kirkens kalendersystem med tilhørende digitale løsninger. Kommunikationsopgaver i form af redigering af kirkeblad, annoncering og andre informationsmaterialer både på sociale og lokale medier og i papirform, herunder opdatering af hjemmesiden. Samarbejde med præster og øvrige medarbejdere om planlægning. Herstedvester Sogn har ca. 8000 antal indbyggere og ca. 4000 medlemmer. Sognet er kendetegnet ved at være et bysogn. Vi forestiller os, at du: Arbejder selvstændigt, struktureret, kan prioritere dine opgaver og har sans for detaljer og fortrolighed. Tager imod tilbud om kordegneuddannelse snarest efter ansættelsen, hvis ikke du har den. Er imødekommende, hjælpsom og god til at kommunikere med mennesker i forskellige livssituationer. Har erfaring eller uddannelse inden for kommunikation. Vi tilbyder En spændende og afvekslende arbejdsplads med to fysiske arbejdssteder. Mulighed for faglig sparring med nabokordegne. Mulighed for faglig personlig udvikling. En stilling med stor selvstændighed og ansvar. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Introduktion og oplæring til arbejdsopgaverne. Et rummeligt og omsorgsfuldt arbejdsmiljø, hvor samarbejde vægtes højt. Arbejdstid og ansættelsesvilkår Stillingen er normeret til 20 timer pr. uge med mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Kordegneopgaverne vurderes til at ligge mellem 15 -18 timer pr. uge. Kommunikationsopgaver vurderes til at ligge mellem 2-4 timer pr. uge. Du har fast kordegnekontor i vores nabokirke, Opstandelseskirken. Der er mulighed for faglig sparring med kordegnen i Opstandelseskirken. En del af arbejdstiden skal lægges i Herstedvester kirke, hvor du også deltager i kalendermøder med de øvrige ansatte. De tre kirker i Albertslund Kommune samarbejder om personregistreringen og kordegnene skal vikariere for hinanden ved sygdom og ferie. Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Herstedøster og Opstandelseskirken i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder. Ansættelse sker ved Herstedvester Sogns Menighedsråd beliggende Herstedvesterstræde 74, 2620 Albertslund. Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk . Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 331.619,- kr. – 389.653,- kr.(nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 39.344,- kr. (nutidskroner). OK24 tillæg på 3.453,- kr. (nutidskroner) pr. År. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sognepræst Marianne Kristensen på telefonnummer 23317137/mail [email protected] . Ansøgningen med relevante bilag sendes til kirkegårdskontoret eller på mail til dagligleder Simon Sørensen på [email protected] Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 15. september 2026. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i ugen efter. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores