About this role
Er du engageret, positiv og vil du være med til at gøre en forskel, så er det måske dig vi leder efter. Vi søger en afløser til rengøring, hos vores kunder i Trekantsområdet (bl.a. Fredericia, Kolding, Haderslev og Horsens). Da det er en afløser stilling, vil arbejdstiden være varierende ugentlig og der kan forekomme arbejde på alle ugens dage i tidsrummet fra kl. 5:00-15:00. Du vil som afløser komme til at arbejde med rengøring af kontor, lager, produktionsområder, trapper samt fællesarealer. Til stillingen kræves det at du har egen bil, da du vil komme til at dække flere lokationer i de forskellige byer. Din profil Vi lægger vægt på høj faglighed og at du har erfaring med rengøring gerne fra en lignende stilling. Vi forestiller os at du er mødestabil og arbejder selvstændigt, men samtidigt skal du også kunne arbejde i teams, hvis I er flere på pladsen. Du skal være kvalitetsbevidst, tage ansvar for dine arbejdsopgaver, og være fleksibel og omstillingsparat. Det betyder meget for os at du er smilende og servicemindet med et stort S. Vigtigst herudover er at du skal kunne tale, læse og forstå dansk og engelsk på et rimeligt niveau, så du bl.a. er i stand til at kunne føre en dialog med vores kunde. Vi tilbyder Du bliver en del af en virksomhed, som er i vækst, fuld af godt humør og gode kollegaer. Du får gode ansættelses- og arbejdsforhold, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling. Ansættelsesvilkår efter Serviceoverenskomsten mellem DI SBA og 3F, som bl.a. favner fritvalgsopsparing, pension og sundhedsordning. Om SERWIZ SERWIZ er en ejerledet, dansk virksomhed, som leverer Soft FM og catering af høj kvalitet. Vi har ca. 2000 medarbejdere og servicerer kunder i hele Danmark. Vi er medlem af Servicebranchens Arbejdsgiverforening under DI, og vores medarbejdere har overenskomster og ordnede arbejdsforhold. Det er vigtigt for os at passe på vores medarbejdere og sørge for, at de har det godt ude hos vores kunder, både psykisk og fysisk. Vi lægger også vægt på at udbetale den korrekte løn til tiden. Det er SERWIZ’ mål at skabe ikke bare tilfredse, men glade kunder. Det opnår vi ved at være engagerede og nærværende i udførelsen af vores services og gennem tæt samarbejde og åben dialog med vores kunder. Med et stærkt værdisæt som fundament tør vi udfordre status quo og skubbe til grænserne for, hvordan man i vores branche kan arbejde bæredygtigt, transparent og digitalt. Ansøgning Kan du se dig selv som en del af SERWIZ? Så søg hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende.