About this role
Er du den nærværende lærer Engbjergskolen mangler? På Engbjergskolen leder vi efter en stærk didaktiker med energi i stemmen, faglighed i ryggen og mod i undervisningen. En lærer, der er drevet af, at skolens mål er at hjælpe elever med at mestre deres liv, så de lærer at være i verden og forholde sig åbent til den. Stillingen begivenhedsbestemt og på vores 6. årgang. Kan du undervise i matematik, engelsk og n/t? Har du også lyst til at arbejde med elever, der fortjener undervisning, som både udfordrer, engagerer og tænder gnister? Så læs videre. Vi søger dig, der Underviser tydeligt, kreativt og med faglig tyngde Tør gå nye veje – og justerer, når vejen ikke virker Har høj pædagogisk bevidsthed og stærk relationskompetence Kan skabe ro, tryghed og nysgerrighed i klassen Møder eleverne med energi, forventninger og varme Ser teamsamarbejde som en nødvendighed – ikke et kompromis Dine fag Matematik Engelsk N/t Du behøver ikke kunne alt – men du skal være optaget af at gøre undervisning meningsfuld og levende for eleverne. Hvad får du hos os? En skole, der vil noget – fagligt, pædagogisk og dannelsesmæssigt Kollegaer, der deler idéer, tør udfordre hinanden og griner sammen En ledelse tæt på praksis og åben for nye initiativer En skole, hvor skole og SFO er tæt knyttet sammen Plads til at være ambitiøs, undersøgende og professionel En hverdag, hvor relationer, læring og arbejdsglæde hænger sammen Engbjergskolen På Engbjergskolen har vi ca. 260 dejlige elever fra 0.-6. årgang. Vi er en skole med fællesskabet i centrum og fagligheden i fokus. Hos os er undervisning ikke rutine – det er et håndværk, vi arbejder med hver dag. Vi holder rigtig meget af vores ugentlige fællessamlinger, stortrives med vores projektdage og udetirsdage i SFO’en. Og så nyder vi ikke mindst de gode input, vi får fra skolens tre børneråd til udvikling af skolen. Du kan læse i vores pædagogiske grundlag, hvordan vi giver børn rammer, plads og inddrager dem. Læs også om, hvordan vi øver børn i at mestre deres liv i tryghed og fællesskaber, hvor leg, motivation og udholdenhed er vigtige pejlemærker på hjemmesiden . Du er meget velkommen til at kontakte enten skoleleder Ulla Høgild Berg på telefon 20 81 74 74 eller viceskoleleder Christian Moesgaard for at høre mere om stillingen og skolen og evt. komme forbi og se vores dejlige skole. Stillingen er som udgangspunkt fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt. I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL . Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.