About this role
Vi søger en dygtig og erfaren klaverunderviser, der kan overtage et vikariat med opstart hurtigst muligt. Vikariatet løber fra medio september til december 2026 og omfatter undervisning mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og lørdag – i alt ca. 22 undervisningstimer om ugen (27 lektioner), både dag- og aftenhold. Du kommer til at undervise børn, unge og voksne i blandt andet: Klaver (klassisk og rytmisk). Brugsklaver og akkompagnement. Blues- og jazzklaver. Keyboard/laboratorium. Vi leder efter en underviser, som: Har solid undervisningserfaring. Kan favne flere genrer og niveauer. Er fleksibel og klar til at overtage et eksisterende holdforløb med det samme. Undervisningen foregår primært på Nørreport, og få hold afholdes i Tårnby. Har du mulighed for at træde til hurtigt, hører vi meget gerne fra dig. Du er også velkommen til at kontakte os, selvom du ikke har mulighed for at undervise alle dage/tider. Løn: Stillingen aflønnes efter de gældende satser for folkeoplysende voksenundervisning. Undervisningssatsen er 330,74 kr. pr. lektion (45 minutter), og med feriepenge udgør det 372,08 kr. pr. lektion. Ansættelsen sker på de gældende vilkår for undervisere inden for folkeoplysningsområdet. Kontakt for yderligere oplysninger: Chef for Fag og Partnerskaber, Britt Lyndgaard: [email protected] / tlf. 5458 8012