About this role
Har du lyst til at bruge din faglighed der, hvor den gør en forskel, og samtidig blive en del af et tæt og engageret fællesskab? Vi søger som social-og sundhedsassistent eller sygeplejerske til Kristrupcentret. Hvem er vi? Kristrupcentret er et lille og nærværende plejecenter med 26 beboere, beliggende midt i Kristrup i Randers Syd. Vi er omkring 30 ansatte, som består af social-og sundhedshjælpere, social-og sundhedsassistenter, centersygeplejerske, centerfysioterapeut, ernæringsassistenter, husassistenter og ungarbejdere. Vi har forskellige fagligheder og roller, men én fælles opgave: At skabe en god, tryg og indholdsrig hverdag for vores beboere. Hos os er nærvær en vigtig del af hverdagen. Samværet med beboerne betyder lige så meget som det gode samarbejde kollegaerne imellem. Vi arbejder rehabiliterende og tværfagligt med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og behov. Vi lægger samtidig stor vægt på det gode samarbejde med de pårørende og gør os umage for at kende den enkelte beboers livshistorie. For os handler et godt ældreliv ikke kun om pleje og omsorg – men også om relationer, livskvalitet og de små øjeblikke, der gør hverdagen god. Hos os får du: En arbejdsplads med fokus på høj faglighed Et team af erfarne og tværfaglige kollegaer En spændende og nærværende arbejdsplads med fokus på det gode ældre liv Gode muligheder for faglig udvikling En arbejdsplads med god mulighed for fleksibilitet Hvem er du? Vi søger en social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, der både brænder for sin faglighed og for arbejdet med mennesker. Vi lægger vægt på, at du: Er uddannet social-og sundhedsassistent eller sygeplejerske Er ansvarsbevidst og besidder ordentlighed Kommunikerer i en god tone – både mundtligt og skriftligt Har en positiv indstilling og en løsningsorienteret tilgang Har en rehabiliterende tilgang i dit arbejde Kan arbejde struktureret og løse de daglige opgaver i fællesskab med dine kollegaer Vægter faglighed højt Har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø Trives i en varieret hverdag og er mødestabil Altid har beboeren i fokus Ansættelsesforhold: Stillingen er med blandede dag- og aftenvagter. Ansøgningsfrist: 17. september 2026. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 39. Vil du vide mere? Hvis du vil høre mere om stillingen eller om hverdagen på Kristrupcentret, er du velkommen til at kontakte centerleder Nina Ildvad på telefon 29 32 89 86 eller [email protected] . Vi glæder os til at høre fra dig!