Now hiring

Tilsynskonsulent til Socialtilsyn Midt @ Silkeborg Kommune

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Socialtilsyn Midt søger tilsynskonsulent til Familieplejeområdet med tiltrædelse 1. december 2026 eller snarest derefter. Socialtilsyn Midt godkender og fører driftsorienteret tilsyn med såvel private, som offentlige tilbud og plejefamilier inden for det specialiserede socialområde – vi fører tilsyn med ca. 1100 plejefamilier og 500 sociale tilbud. Grundlaget for socialtilsynets arbejde er Lov om Socialtilsyn. Familieplejeområdet dækker geografisk Region Midtjylland og Fåborg-Midtfyn Kommune. Om stillingen Dine arbejdsopgaver omfatter tilsyn med og nygodkendelse af plejefamilier. Opgaverne er primært placeret i de sydøstlige kommuner i Region Midtjylland samt i Faaborg-Midtfyn Kommune. Der må derfor påregnes en del kørsel. Til gengæld får du stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dit arbejde og mulighed for at opbygge et godt kendskab til plejefamilierne i området Som tilsynskonsulent skal du møde ca. en dag i ugen i Silkeborg. De fire andre dage udfører du tilsynsopgaver eller laver administrativt arbejde i forbindelse med tilsynet. Det administrative arbejde kan udføres enten i eget hjem eller i Silkeborg. Vi søger en kollega som minimum har en mellemlang videregående uddannelse f.eks. socialrådgiver/socialformidler, pædagog eller anden relevant socialfaglig uddannelse. Faglige relevante kompetencer: Primær erfaring indenfor plejefamilieområdet, samt evt. myndighedsarbejde, tilsynsopgaver eller anden relevant erfaring. Der vil ligeledes blive lagt vægt på relevant videreuddannelse på f.eks. diplom, master eller kandidatniveau. Som tilsynskonsulent vil du indgå i et tværprofessionelt samarbejde med dygtige kollegaer Du skal kunne have fokus på at analysere, vurdere og beskrive den faglige kvalitet i plejefamilier, hvilket forudsætter gode formidlingsmæssige kompetencer – både mundtligt og skriftligt Da du samtidig har en myndighedsfunktion skal du som fagperson kunne navigere i et arbejdsfelt, hvor kontrol, kvalitet og kvalitetsudvikling går hånd i hånd Jobbet som tilsynskonsulent forudsætter ligeledes, at du har viden om og erfaring med socialfaglige teorier og metoder Du skal have lyst og evne til at arbejde med IT som dit primære arbejdsredskab Dine arbejdsopgaver Føre driftsorienteret tilsyn og ny-godkende plejefamilier i.h.t. Lov om Socialtilsyn. Indgå i dialog og sparring med plejefamilierne omkring kvalitet og udvikling Indhente oplysninger, udarbejde tilsynsrapporter og opdatere tilbudsportalen m.v. Sparring med kollegaer Personlige kompetencer Du skal have en anerkendende, undersøgende og nysgerrig tilgang til dine omgivelser og optræde troværdigt og tillidsskabende, både internt i organisationen og i kontakten med Socialtilsyn Midts mange samarbejdspartnere. Du kan og vil tage ansvar for en positiv dialog under tilsynet og har en klar og tydelig kommunikation. Du skal have lyst og evner til, at kunne agere i et arbejdsfelt, som til tider er uforudsigeligt og travlt, hvor overblik og systematik er en vigtig og nødvendig kompetence. Endelig skal du arbejde efter vores tilsynsredskaber og du skal kunne arbejde struktureret og være fleksibel. Herudover vægtes det, du er: Udadvendt og engageret Selvstændig, effektiv og har gode samarbejdsevner Omstillingsparat og brænder for at højne kvaliteten for samfundets mest sårbare og udsatte borgere Positiv med en god portion humor Vi tilbyder: Du bliver en del af en organisation, hvor du – sammen med ca. 70 andre dygtige medarbejdere skal udvikle fagligheden samt præge og udvikle kulturen i vores organisation Et vigtigt, spændende og motiverende job En arbejdsplads, hvor der er frihed under ansvar Fleksibel arbejdstid At du bliver en del af et inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet Gode efteruddannelsesmuligheder internt og eksternt Fast supervision med ekstern supervisor Fakta om tilsynet Socialtilsyn Midt har ansvar for at godkende og føre tilsyn med de plejefamilier, sociale døgntilbud og ambulante alkohol- og stofmisbrugsbehandlingstilbud, som er beliggende i Region Midtjylland og Fåborg-Midtfyn. Socialtilsyn Midt er beliggende på Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Ansøgningsfrist søndag den 18. oktober 2026. Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 26. oktober 2026. Tiltrædelse 1. december 2026 – eller snarest derefter. Såfremt du indkaldes til ansættelsessamtale, vil du inden den egentlige samtale blive bedt om at løse en kort skriftlig opgave. (opgaven løses ½ time inden samtalen) Yderligere information: Hvis du har brug for mere viden, kan du læse mere om Socialtilsyn Midt på www.tilsynmidt.dk . Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Birgitte Mikkelsen, på tlf. 2910 4575 eller Tilsynskonsulent Marianne Siggaard Nielsen, på tlf. 6134 8802 Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores