About this role
Vi søger to yngre læger, der har lyst at prøve kræfter med psykiatrien i en I-stilling. Stillingerne er med opstart 1. november 2026. Hvorfor skal du vælge vores afdeling? Vi er en lille afdeling, hvor du får set alle patientkategorier. Du får kendskab til psykofarmakologisk behandling, miljøterapeutisk tilgang og neuroaffektiv udviklingspsykologi Du får indblik i og bidrager til struktureret kvalitetsudvikling samt nedbringelse af tvang Du bliver en del af et dynamisk undervisnings– og læringsmiljø Du får mulighed for at få egne superviserede patientforløb Vi hjælper hinanden med at løse opgaver og giver patienter de bedst mulige forløb Gode fysiske rammer og et godt vagtværelse Du vil modtage et dækkende introduktionsprogram til arbejdsopgaver og til huset Du indgår i forvagtslaget med nat- og weekendvagter (8.00-16.15 samt 15.45-8.45). Normal arbejdstid er 8.00-15.24. Undervisning og uddannelse er vigtig - både for dig og for os Derfor har vi undervisning hver onsdag fra kl. 13–15, hvor der vil indimellem være klinikker med patientdeltagelse. Èn gang om måneden har vi desuden PSE-klinik med henblik på oplæring i struktureret klinisk interview og diagnostisering. Der er mulighed for deltagelse i introduktionskursus i psykiatri. Du kan i forbindelse med introduktionsstillingen påbegynde den psykoterapeutiske grunduddannelse, dels via psykoterapeutiske patientforløb med tilbud om enten psykodynamisk eller kognitiv supervision, og dels via deltagelse i teoretisk psykoterapeutisk grundkursus. Vi har en forventning om, at du: Kan arbejde selvstændigt Er god til at samarbejde på tværs af faggrupper Vil bidrage til afdelingens undervisningsmiljø Har en respektfuld kommunikation til både patienter, pårørende og kollegaer Er indstillet på at bidrage positivt til afdelingens udvikling og miljø Er nysgerrig Hvem er vi? I Psykiatri i Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 3 klinikker, mens vores 3 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Du kan læse mere om vores afdeling her I-stillingerne er på 37 timer pr. uge og er til besættelse 1. november 2026 eller efter aftale og løber 1 år. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Tillige ydes et årligt psykiatritillæg på kr. 18.000 (2018 niveau) jf. lokalaftalen mellem YL og Psykiatri og Social, Region Midtjylland. Du kan søge jobbet senest den 17. september 2026. Samtaler afholdes den 22. september 2026. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk