About this role
Har du blik for det gode patientforløb, kan du bevare overblikket, når der er mange bolde i luften – og trives du med tæt kontakt til både patienter og kolleger? Så er det måske dig, vi søger. Vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til vores sekretærteam i Røntgen og Skanning på Sjællands Universitetshospital i Køge. Som sekretær hos os bliver du en vigtig del af den daglige drift. Du er med til at få patientforløbene til at hænge sammen og har tæt kontakt med patienter, radiografer og radiologer. Vi undersøger både akutte, indlagte og ambulante patienter samt patienter henvist fra primærsektoren og via det frie sygehusvalg. Det giver en hverdag med mange forskellige opgaver og kontaktflader. En afdeling i udvikling Røntgen og Skanning i Køge, Roskilde og Næstved skal fremover samles i én fælles afdeling, hvor den fremtidige hovedbase bliver i Køge. Det betyder, at sekretærfunktionen i Køge også vil vokse de kommende år, og at du bliver en del af et større fagligt sekretærmiljø med flere kolleger, flere opgaver og nye arbejdsgange. Du kommer derfor ind på et spændende tidspunkt, hvor der er gode muligheder for at være med til at præge, hvordan vi organiserer og udvikler sekretærfunktionen fremover. Dine arbejdsopgaver Dine opgaver vil blandt andet være: Booking af patienter til MR, CT, ultralyd og konventionel røntgen Registrering og modtagelse af patienter Telefonisk kontakt med patienter og læger Daglig dialog og koordinering med radiografer og radiologer Opfølgning på blandt andet blodprøvesvar inden billeddiagnostiske undersøgelser Vi søger dig, der er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag er selvstændig, engageret og tager ansvar for dine opgaver er fleksibel og har lyst til at hjælpe, hvor behovet er møder patienter og kolleger venligt og respektfuldt har gode kommunikative evner er fortrolig med IT og har lyst til at lære nye systemer og arbejdsgange. Vi arbejder dagligt i RIS/PACS, og i 2027 står vi foran overgangen til et nyt RIS/PACS system (Sectra). Det bliver en vigtig udvikling for afdelingen, og derfor er det en fordel, hvis du er nysgerrig på nye systemer og har lyst til at være med, når vores arbejdsgange udvikler sig. Hos os får du Et stærkt og hjælpsomt sekretærteam, som bliver større i takt med udviklingen af den fælles afdeling En arbejdsplads med et godt kollegialt fællesskab og plads til humor Et tæt tværfagligt samarbejde med radiografer og læger En varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver Mulighed for at være en aktiv del af både den daglige drift og den kommende udvikling Gode transportmuligheder tæt på motorvej og Ølby Station samt gode parkeringsforhold Arbejdstid: 37 timer ugentligt. Arbejdstiden er som udgangspunkt kl. 7.45–15.15 og fredag til kl. 14.45. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansøgning Ansøgningsfrist: 17. september 2026 Samtaler: 23. september 2026 Tiltrædelse: 1. november 2026 eller efter aftale Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål: Ledende overradiograf Kenneth Fuglevig Grinderslev 93 57 02 13 [email protected] Overradiograf Maria Simonsen 93 56 79 93 [email protected] Onboardingradiograf Linnea Rejkjær [email protected] Du kan også få et indtryk af vores hverdag på Instagram: @rtgkoge Vi glæder os til at høre fra dig. Ansættelsesområde Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder. Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside. Startløn for overenskomstansatte Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startlønnen på regionens hjemmeside Om Sjællands Universitetshospital Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen. Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne. Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere. Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her Se video om Sjællands Universitetshospital her