About this role
Kunne du tænke dig at arbejde på en af Danmarks største HR-arbejdspladser og være med til at lægge de overordnede linjer for ledelsen af universitetet? I den personalejuridiske sektion i Koncern HR vil du møde høj faglighed, stor optagethed af organisationens behov, et inspirerende samarbejde og gode udviklingsmuligheder. Vi kigger spændt efter din ansøgning. Om os I HR Jura bliver du en del af en højt specialiseret juridisk sektion i koncern-HR, hvor vi arbejder i krydsfeltet mellem jura, ledelse og organisation. Vi understøtter Københavns Universitets (KU) øverste ledelse og øvrige ledelse med beslutningsgrundlag, strategisk rådgivning og sammenhængende juridiske løsninger. HR Jura består af fem juridiske medarbejdere og en sektionsleder, der i fællesskab løser en bred vifte af opgaver. Vi er et team med høj faglighed, stor tillid til hinanden og en uformel omgangstone. Hos os er der plads til både fordybelse og tempo – og vi prioriterer sparring, fleksibilitet og arbejdsglæde højt. Vores hovedopgave er at understøtte en sammenhængende personalejuridisk opgaveløsning på (KU). Vi har det overordnede ansvar for at fastsætte og formidle en ensartet og sammenhængende fortolkning og praksis på det personalejuridiske felt på tværs af universitetet. Det ansvar håndterer vi med afsæt i et tæt og velfungerende samarbejde med HR-områdets øvrige enheder. Vores hverdag er præget af en afvekslende blanding af understøttelse til KU’s ledelse, deltagelse i samarbejder om implementering af lovgivning og overenskomster, udvikling af personalepolitikker, fortolkning af stillingsstrukturen for universiteter, håndtering af cheflønsområdet, koncernfaglig personalejuridisk rådgivning og sagsbehandling i konkrete sager. Alle dage er forskellige med en god balance mellem opgaver, vi skal løse hurtigt, og opgaver, der giver mulighed for fordybelse og ny læring. Om stillingen Stillingen har fokus på at styrke en ensartet juridisk håndtering af det personaleadministrative område på tværs af Københavns Universitet. Du får en central rolle i betjeningen af ledelsen og i udviklingen af fælles løsninger. Du vil især komme til at beskæftige dig med: Strategi og fælles retning Drive og bidrage til udvikling og implementering af fælles praksis og retningslinjer på det personalejuridiske område Understøtte en sammenhængende og compliant tilgang til HR på tværs af organisationen Ledelsesbetjening og beslutningsunderstøttelse Udarbejde klare og handlingsorienterede notater og beslutningsoplæg til universitetets ledelse Omsætte kompleks jura til konkrete og anvendelige anbefalinger, der kan danne grundlag for strategiske beslutninger Juridisk rådgivning Yde rådgivning i sager med principiel og/eller tværgående betydning Bidrage til afklaring af komplekse ansættelsesretlige problemstillinger på tværs af organisatoriske enheder Tværgående samarbejde Indgå i tæt samarbejde med HR-enheder og øvrige relevante aktører Deltage i tværgående projekter og arbejdsgrupper, herunder i forhold til at implementere nye regler og praksisser Stillingen giver dig mulighed for at arbejde tæt på beslutningsprocesser og være med til at sikre et solidt juridisk grundlag for ledelsens dispositioner. Du vil både have en selvstændig opgaveportefølje og indgå i et tæt fagligt samarbejde i sektionen. Om dig Du har en juridisk baggrund (cand.jur., cand.merc.jur. eller tilsvarende) og har erfaring inden for ansættelsesret, gerne fra staten, måske fra et departement. Derudover lægger vi vægt på, at du har solid erfaring med betjening af forskellige ledelseslag er stærk i skriftlig formidling og kan skrive notater, der er både præcise og beslutningsorienterede trives med at arbejde i en kompleks organisation kan skabe overblik og skære ind til kernen – også i komplekse problemstillinger arbejder selvstændigt, men ser også styrken i faglig sparring og samarbejde Du skal også have evnen til at sætte dig i brugernes sted og finde energi i at arbejde løsningsfokuseret og på tværs af fagligheder og organisatoriske skel i en stor, politisk styret organisation med mange interessenter og organisatoriske lag. Du har også interesse for at arbejde med de særlige opgaver, der kendetegner et universitet, for eksempel ansættelse af videnskabelige medarbejdere. Vi tilbyder Fagligt udfordrende opgaver med stor betydning for hele universitetet Fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde Et stærkt fagligt og trygt miljø med fokus på kvalitet og samarbejde En arbejdsplads i helt ekstraordinære historiske rammer tæt ved Nørreport. De praktiske oplysninger Vi søger en ny kollega til en fast fuldtidsstilling med start 1. november 2026 eller snarest muligt derefter. Ansættelse sker som special- eller chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten (AC-overenskomsten). Du kan læse mere om lønniveauer i staten her . Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Trine Momme Rosendal på [email protected] eller telefon 30 10 49 64. Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader. Din ansøgning Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning med CV og eksamenspapirer. Send den via Københavns Universitets jobportal http://jobportal.ku.dk så snart som muligt og senest den 13. september 2026. Ansættelsessamtaler finder sted umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.