Now hiring

Pædagog på 32 timer søges til Socialcode STU @ Socialcode STU Roskilde

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Socialcode STU søger en pædagog på 32 t/u til ny afdeling i Roskilde Vi er en nyopstartet IT-STU med specialiserede IT-linjer – i første omgang software- og spiludvikling. Du bliver en del af opstarten af en helt ny afdeling, hvor der er kort fra idé til handling, og hvor du får mulighed for at være med til at forme hverdagen og kulturen fra begyndelsen. Vi er optagede af at skabe et trygt og udviklende miljø, hvor elevernes interesser og styrker er udgangspunktet for deres hverdag. Faglæreren står for undervisningen på linjefagsdagene, og her vil du understøtte eleverne i deres læringsproces samt deres generelle trivsel. Du behøver ikke selv være IT-ekspert, men du skal have lyst til at være nysgerrig på elevernes interesser og være en del af et miljø, hvor software- og spiludvikling fylder i hverdagen. Derudover skal du varetage ADL-undervisning og facilitere en ugentlig fordybelsesdag samt ture ud af huset. Du vil være kontaktpædagog for de unge og have ansvar for det skriftlige arbejde i forbindelse med forløbsplaner, statusbeskrivelser samt kontakt til den unge og evt. hjemmet. Det skriftlige arbejde vil blive understøttet og kvalitetssikret, og der vil altid være sparring og støtte til opgaven. Du skal have lyst til at træde ind i et lille team bestående af en afdelingsleder, en faglærer og dig som pædagog. Det betyder, at du får en tæt relation til dine kolleger og en reel mulighed for at præge både kulturen og afdelingens hverdag. Medarbejderstaben vil dog vokse i takt med, at elevtallet stiger. Vi leder efter dig, der: har en pædagogisk uddannelse og gerne erfaring med unge samt skriftlig dokumentation trives i arbejdet med unge, der kan have brug for ekstra støtte, og kan rumme, at udvikling ikke altid går efter planen kan skabe struktur, tydelighed og forudsigelighed – uden at hverdagen bliver firkantet er nysgerrig på de unge og oprigtigt har lyst til at være sammen med dem kan bevare roen, når tingene bliver udfordrende har blik for relationens betydning og ved, hvornår du skal være tydelig, og hvornår du skal være fleksibel forstår, at skriftlighed er en vigtig del af det pædagogiske arbejde, særligt når vi arbejder med unge i en kommunal sammenhæng kan dokumentere dine observationer og faglige vurderinger på en ordentlig og respektfuld måde ikke ser det som et problem at tage del i de praktiske gøremål, der får hverdagen til at fungere har lyst til at være med til at bygge noget nyt op og bidrage aktivt til den kultur og hverdag, vi skaber sammen Hos Socialcode oplever vi mange solstrålehistorier. I arbejdet med STU-målgruppen får du mulighed for at være med til at skabe positive læringserfaringer og succesoplevelser for de unge, når de møder en ramme, hvor der er plads til deres særlige behov, interesser og styrker. Praktisk info Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til stillingen? Så er du velkommen til at kontakte skoleleder Søren Haagh på telefon 66 44 58 91 eller afdelingsleder Dianna Arnoldus på telefon 66 44 33 97. Vi glæder os til at høre fra dig – og måske få dig med på holdet!

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores