About this role
Leder søges til Liden Stina Naturbørnehave Vil du stå i spidsen for en lille, Steiner-inspireret naturbørnehave og vuggestue på Nordbornholm, hvor nærvær, natur og gode relationer er omdrejningspunktet? Liden Stina søger en pædagogisk uddannet leder til 30-32 timer med tiltrædelse 1. november eller snarest derefter. Hos os får du mulighed for at præge hverdagen og udviklingen i et lille, engageret fællesskab med 20 børn i alderen 0-6 år og fem fastansatte medarbejdere. Om stillingen Som leder får du det overordnede ansvar for den daglige drift og den pædagogiske udvikling i Liden Stina. Du skal sammen med medarbejdere og forældre sikre en tryg, meningsfuld og velfungerende hverdag for børnene. Dine opgaver vil blandt andet være at: Varetage den daglige pædagogiske, personalemæssige og administrative ledelse. Skabe tydelige rammer, struktur og rytme i hverdagen. Understøtte medarbejdernes faglige udvikling og et godt arbejdsmiljø. Være nærværende og deltage i det daglige pædagogiske arbejde. Sikre gode og tillidsfulde relationer til børn, familier, medarbejdere og forældregruppe. Planlægge og følge op på møder, vagtplaner, dokumentation og øvrige driftsopgaver. Bidrage til den fortsatte udvikling af Liden Stina med respekt for stedets værdier og pædagogiske grundlag. Liden Stina fylder 20 år i år. Samarbejde konstruktivt med relevante myndigheder og eksterne samarbejdspartnere. Om dig Vi søger en leder, der er fagligt velfunderet, tydelig og omsorgsfuld. Du trives med både ledelsesopgaver og nærvær i børnenes hverdag. Vi forventer, at du: Er uddannet pædagog. Har ledelseserfaring eller lyst og kompetencer til at påtage dig et ledelsesansvar. Er initiativrig, lyttende, anerkendende og empatisk. Kan skabe overblik, træffe beslutninger og følge op på aftaler. Har forståelse for betydningen af en genkendelig struktur og en rolig rytme. Prioriterer gode relationer til det enkelte barn og dets familie. Kan inspirere medarbejderne og skabe et åbent, tillidsfuldt samarbejde. Har interesse for naturpædagogik og gerne kendskab til Steinerpædagogik. Kan udvikle pædagogisk relevante aktiviteter med afsæt i naturen, årstiderne og egne interesser. Om Liden Stina Liden Stina ligger ved Olsker på Nordbornholm, omgivet af klipper, skov, marker og å. Naturen er en levende og naturlig del af børnenes hverdag. Vi lægger vægt på at skabe en meningsfuld barndom præget af nærvær, ro, efterligning, gode oplevelser og magi. Vores pædagogiske arbejde er inspireret af Steinerpædagogikken og dens syn på barnet, naturen, rytmen og årstidernes betydning. Liden Stina har en engageret forældregruppe, som bidrager aktivt til stedets muligheder og udvikling. Vi arbejder løsningsorienteret og ønsker i fællesskab at skabe de bedste rammer for børnene. Vi tilbyder En stilling i en lille naturbørnehave og vuggestue med et tydeligt værdigrundlag. En arbejdsplads med kort afstand mellem idé og handling. Et tæt samarbejde med engagerede medarbejdere og forældre. Mulighed for at sætte retning og præge institutionens fortsatte udvikling. En hverdag tæt på børnene og den bornholmske natur. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Praktiske oplysninger Liden Stina har åbent mandag-fredag kl. 7.30-16.00. Weekendarbejde kan forekomme i forbindelse med arrangementer og aktiviteter. Der indhentes børneattest og straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Send din ansøgning, dit CV og relevante bilag til [email protected] . Ansøgningsfrist 21.9.2026 Samtaler Afholdes løbende Tiltrædelse Efter aftale Arbejdstid 30-32 timer Arbejdssted Liden Stina ved Olsker på Nordbornholm Kontakt Isa Dam, [email protected] Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du vil være med til at skabe en