Now hiring

Egedal Kommune søger social- og sundhedsassistent til vores E-distrikt @ Egedal Kommune

Ølstykke, Capital Region, DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Søger du nye udfordringer, hvor digitalisering og velfærdsteknologi i ældre- og sygeplejen medtænkes? Værdsætter du nærhed i samtalen med borgeren? Tænker du rehabiliterende og har du gode kommunikative færdigheder? Så er det dig vi søger til vores E-distrikt. Hvad er E-distriktet? E-distriktet er et distrikt, som leverer både hjemme- og sygeplejefaglige ydelser virtuelt via skærmbesøg. Medarbejderne i E-distriktet skal desuden besvare nødkald og henvendelser fra borgere og kollegaer. Din arbejdsdag bliver derfor meget afvekslende og med fokus på det tværfaglige samarbejde. E-distriktet er en nyere funktion, hvilket giver dig en unik mulighed for at være med til at identificere og udvikle de tilbud til borgerne, som med fordel kan løses i et E-distrikt. Du får også en nøglerolle i implementeringen og forankringen af skærmbesøg hos borgerne. Som medarbejder i E-distriktet vil din primære kommunikation med borgerne være via skærm eller telefon, hvilket kræver, at du anvender din faglighed og dine erfaringer på en ny og anderledes måde. Medarbejdergruppen i E-distriktet har arbejdsplads ved Egedal Sundhedscenter i Ølstykke - lige ved siden af Egedal S-togsstation og har et tæt samarbejde med hele hjemme- og sygeplejen samt den Sundhedsfaglige Myndighed. Med din sundhedsfaglige viden, din rehabiliterende tankegang samt interesse for brug af tekniske løsninger, vil du sætte udvikling, kvalitet i opgaveløsningen, nye metoder og nærhed i dialogen med borgeren i fokus. Vi sørger naturligvis for en grundig oplæring både i skærmsystemet, nødkaldsfunktionen og i vores journaliseringssystem CURA. Hvilke opgaver skal du løse? Varetage skærmbesøg til borgerne i E-distriktet Hjemmebesøg hos borgere før opstart og introduktion af skærmbesøg Medvirke aktivt i implementering og udbredelse af skærmbesøg Afklaring af behov for akutbesøg Systemadministration, herunder oprettelse af borgere og medarbejdere Sikre sammenhængende borgerforløb på tværs af Sundhed og Omsorg Varetage ordinære vagter i hjemmeplejegrupperne/sygeplejen, for at sikre sammenhæng og viden om borgere i vores øvrige distrikter - Vi tilbyder her et spændende job med stort fokus på kerneopgaven i et center med faglige ambitioner og klare værdier. Vi tilbyder dig personlig og professionel udvikling i et tværfagligt samarbejde med et digitalt og tværfagligt fokus - Hvem er du? Du er uddannet social - og sundhedsassistent med erfaring indenfor hjemme- og sygepleje og gerne rehabilitering Du har gode pædagogiske- og kommunikative evner, som du kan anvende over skærm samt i en telefonsamtale Du har en høj faglighed og kan handle selvstændigt ud fra din vurdering via skærm og telefon Du sætter pris på det tværfaglige samarbejde, samtidig med at du skal kunne arbejde selvstændigt og bevare overblikket Du har en god dokumentationspraksis og kan veksle imellem kommunikation og dokumentation Du har flair for IT og er nysgerrig på velfærdsteknologi Yderligere oplysninger Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer om ugen og vil være en blanding af dag- samt aftenvagter (ca. 2 aftenvagter hver anden uge) og arbejde hver 2. eller 3. weekend. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn. Hvis du vil høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Leder Camilla Schou-Schmidt på telefon 7259 7440. Ansøgningsfristen er den 30. august 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, med henblik på besættelse af stillingen pr. 1. oktober 2026. Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning. Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen. Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk .

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores