About this role
Vejle, - Tømrer Er du en erfaren og selvstændig tømrer, der trives med alsidige opgaver, kundekontakt og ansvar for egen hverdag? Så har vi jobbet til dig. Hos Bytømreren i Vejle søger vi en dygtig tømrer til vores forsikringsafdeling. Her får du mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil i en hverdag, hvor kvalitet, ordentlighed og samarbejde er i fokus, og hvor du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team. Som tømrer i forsikringsafdelingen arbejder du med udbedring og genopbygning af forsikringsskader i tæt dialog med både forsikringsselskaber og beboere. Du arbejder selvstændigt, har direkte kundekontakt og varetager selv planlægning samt kommunikationen med kunder og samarbejdspartnere. Bytømrerens afdeling i Vejle er en central del af vores virksomhed og består af cirka 70 dygtige medarbejdere på tværs af faggrupper, herunder tømrere, murere, malere samt kloak-, anlægs- og betonarbejdere. Sammen leverer vi kvalitetsløsninger inden for entreprise, service og forsikring. Vi er stærkt engagerede i vores lokale område og tilbyder en velfungerende arbejdsplads med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Dine kendetegn: Du har erfaring med en bred vifte af tømreropgaver, herunder forsikringsopgaver Du trives i en travl hverdag med varierende og alsidige opgaver Du arbejder selvstændigt og struktureret og har styr på planlægning og overblik i hverdagen Du er imødekommende og serviceminded i kontakten med kunder og samarbejdspartnere Højt tømrerfagligt niveau med øje for de gode løsninger. Vi tilbyder dig: En fleksibel hverdag med frihed under ansvar Fast firmabil og firmatelefon Direkte kørsel til kunder fra dit hjem Ordnede forhold med fast løn, pension og sundhedsordning Et stærkt kollegialt fællesskab samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling i tæt samarbejde med dygtige kolleger Om Bytømreren Bytømreren er en entreprenør- og håndværksvirksomhed med over 280 medarbejdere. Vi er kendetegnet ved høj faglig kvalitet, god service og effektive arbejdsgange. Virksomheden er organiseret i tre forretningsområder – entreprise, service og forsikring – og har afdelinger i Aarhus, Odder, Horsens og Vejle. Vi lægger vægt på faglig stolthed, god service og et godt arbejdsmiljø med en flad organisationskultur, hvor medarbejdernes trivsel, samarbejde og udvikling er i fokus. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Martin Pedersen Afdelingschef, Vejle Telefon: 53721247