Now hiring

Fleksibel afløser til mor og hendes 2 skønne drenge – Faxe @ Handicapformidlingen ApS

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

OMRÅDE: Faxe Kommune LIDT OM OS: Vi er en familie på 3, som søger en fleksibel og omsorgsfuld medarbejder til at hjælpe vores team ved sygdom og ferie. Familien består af mor og hendes to drenge på henholdsvis 4 og 6 år. Drengene er to skønne brødre, som sammen med deres mor udgør en familie med masser af kærlighed, energi og personlighed. De er begge nysgerrige på verden omkring dem og nyder at være aktive, udforske nye ting og bruge tid sammen med de mennesker, de er trygge ved. Lillebror oplever verden med stor intensitet og har brug for voksne omkring sig, som kan hjælpe med at skabe struktur, ro og forudsigelighed i hverdagen. Han møder livet med stor nysgerrighed og energi og trives bedst, når rammerne er tydelige og genkendelige. Storebror er en omsorgsfuld og hjælpsom storebror, som bidrager med varme, samarbejdsvilje og omtanke. Han sætter pris på tydelighed og ærlighed og trives i relationer, hvor der er tillid og gensidig forståelse. Vi holder af at være aktive sammen og bruger blandt andet tid i Hermans Hule, hvor der er plads til leg, bevægelse og gode oplevelser. Fælles for os alle er et ønske om en hverdag med mere ro, overskud og gode stunder sammen, hvor både børn og mor kan trives. JOBBESKRIVELSE: Vi søger dig, som kan blive en vigtig støtte for familien når behovet er der. Din arbejdsdag starter med at i alle kører storebror i skole, hvorefter i kører lillebror i børnehave. Efterfølgende bruger du de mellemliggende timer sammen med mor og lillebror, hvor i har fokus på samtaler og praktiske opgaver indtil i skal hente storebror i skolen. En vigtig del af opgaven er at hjælpe med struktur, forudsigelighed og konflikthåndtering samt bidrage til, at hverdagen hænger sammen for hele familien. Du bliver ikke blot en støtte for børnene, men også en samarbejdspartner for mor, som står med et stort ansvar i hverdagen. Det er en forudsætning for stillingen at du har kørekort og egen bil, da en del af opgaven indebærer kørsel til og fra institutioner sammen med familien. Du vil naturligvis blive kompenseret for brug af egen bil i forbindelse med arbejdet. KVALIFIKATIONER: Du har kørekort og egen bil. Har kendskab til autisme og ADHD Er omsorgsfuld, robust og tålmodig Kan skabe struktur og bevare roen i pressede situationer Er god til at møde børn dér, hvor de er Har lyst til at samarbejde tæt med familien Kan tale med en forælder om de udfordringer og bekymringer, som kan følge med familielivet Ikke lader dig skræmme af en hverdag, der ikke altid er forudsigelig Vigtigst af alt, at du er fleksibel og omstillingsparat Vi søger først og fremmest en person med hjertet på rette sted. PRAKTISKE INFORMATIONER: Startdato: Hurtigst muligt Timeantal: fast afløser Vagtlag: mandag til fredag fra 07.45-13.45 Afholdelse af samtaler: Løbende Sidste frist for ansøgning: 23.09.2026 Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen LØN: Gives efter uddannelse, kvalifikationer og erfaring. Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0, i henhold til følgende takstblad – LINK KONTAKT: Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til Handicapformidlingen på mail: [email protected] – gerne med et billede af dig selv. Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til pædagogisk konsulent Trine på mail: [email protected] eller på telefon: 71 999 095 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00. Ved eventuel henvendelse, oplys medlemsnummer 300275 HANDICAPFORMIDLINGEN: Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området. Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her .

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores