Now hiring

To morgenåbnere til KKFO Stjernestøv ved Blågård Skole (faste stillinger på 7,5 timer pr. uge) @ Københavns Kommune

København NV, DenmarkOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Er du morgenfrisk og mødestabil? Og vil du være med til at skabe nogle hyggelige rammer og tage godt mod de børn, der kommer om morgenen? Du vil blive en del af et team bestående af to andre faste morgenåbnere, hvor jeres opgave består i at skabe trygge rammer og hjælpe børnene over i klasserne mellem kl. 7.50-8.00, når de skal møde. Vi er en del af Blågård Skole, som ligger på indre Nørrebro, tæt på Assistens Kirkegården og søerne. KKFO’en deler bygning med indskolingen, og morgenåbningen foregår i en af KKFO’ens baser, hvor alle børn fra børnehaveklasse til 3. klasse kan komme i 'morgenfrit'. Der er i KKFO’en indskrevet ca. 220 børn i alderen 5-10 år. En mindre del af børnegruppen benytter sig af KKFO’ens morgentilbud. Vi arbejder seriøst med opgaven, for vi har nemlig det vigtigste job i verden. Så om du er studerende, pensionist, buschauffør eller noget helt fjerde, er ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at du har lyst til at deltage i fællesskabet med børnene og give de fremmødte børn en tryg og rolig morgen inden skolestarten. Vores fokus i morgen-KKFO'en er derfor den gode start på dagen, tryghed, dialog, struktur og fællesskab. Har du lysten og evnerne til at indgå i morgenfællesskabet, og gerne tjene lidt ekstra? Så er stillingen som morgenåbner måske lige noget for dig. Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse og glæder os meget til at modtage din ansøgning. Mere information Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Sofie Wifstrand Poulsen på 21 47 92 39 eller [email protected] . Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Vi ønsker stillingerne som faste morgenåbnere besat pr. 1. september eller hurtigst muligt herefter. For stillingerne gælder, at den ugentlige arbejdstid er 7,5 timer og arbejdstiden vil være fordelt i tidsrummet kl. 6.45 til 8.15. I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Søg via linket senest torsdag den 27. august 2026 Vi holder samtaler løbende.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores