About this role
Sofanova København Vil du stå i spidsen for den daglige drift og salget i Sofanovas showroom i København? Vi søger en ambitiøs og resultatorienteret butiksansvarlig , der både brænder for salg og motiveres af at skabe resultater gennem et stærkt team. Du får en central rolle i showroomet og bliver ansvarlig for, at kunderne får en professionel salgsoplevelse, at teamet performer, og at showroomet fungerer optimalt i hverdagen. Hos Sofanova designer kunderne selv deres modulsofa i ønsket stof, farve og opstilling. Det kræver sælgere, der kan tage styring, skabe overblik og føre kunden sikkert fra de første overvejelser frem til den rigtige løsning – og det endelige salg. Om Sofanova Sofanova er en dansk møbelvirksomhed med speciale i modulsofaer. Vi kombinerer æstetik og fleksibilitet med en salgsoplevelse, hvor kunden både føler sig tryg og bliver guidet effektivt frem til en beslutning. Vores showroom i København er en central del af forretningen med høj kundetrafik og et stort salgspotentiale. Som butiksansvarlig får du ansvaret for at sikre, at potentialet bliver udnyttet – både gennem dit eget salg og gennem teamets samlede performance. Dine opgaver Have det daglige ansvar for showroomet i København Gå forrest i salget og selv være aktiv i kundedialogen Sikre høj konvertering og stærke salgsresultater Følge op på butikkens salgstal, leads og tilbud Motivere, støtte og følge op på salgsteamets performance Sikre, at kunder bliver fulgt konsekvent fra første kontakt til afsluttet salg Hjælpe teamet med behovsafdækning, modulopstillinger og closing Sikre en høj standard for kundeservice og salgsoplevelse Håndtere henvendelser på telefon, mail og chat med fokus på salg Sikre, at showroomet altid fremstår skarpt, inspirerende og salgsklart Bidrage aktivt til udviklingen af vores salgsarbejde og showroom Vi forventer At du har solid erfaring med salg og dokumenteret evne til at skabe resultater At du naturligt tager ansvar og går forrest At du er komfortabel med at følge op på både resultater og kollegaer At du arbejder struktureret og følger leads og kunder helt til dørs At du er stærk i behovsafdækning, rådgivning og closing At du kommunikerer klart, direkte og tillidsvækkende At du trives med mål, performance og et højt tempo At du både kan arbejde selvstændigt og få et team til at fungere At du har lyst til selv at sælge – rollen er ikke en ren ledelsesstilling Erfaring med møbler eller bolig er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du forstår salg, mennesker og ansvar. Vi tilbyder En central rolle med ansvar for vores showroom i København Konkurrencedygtig løn med fokus på performance Et travlt showroom med høj kundetrafik og gode salgsmuligheder Mulighed for at sætte dit præg på butikkens resultater og udvikling Et ambitiøst miljø med korte beslutningsveje Frihed under ansvar En virksomhed, hvor initiativ og stærke resultater bliver bemærket og belønnet Mulighed for at udvikle dig sammen med Sofanova Praktisk Arbejdssted: Sofanova, København Stillingsform: Fuldtid, 37 timer/uge Arbejdstid: Efter vagtplan inkl. hver anden weekend Tiltrædelse: Hurtigst muligt Antal stillinger: 1 Ansøgning Send CV og en kort, skarp ansøgning til [email protected] og skriv “Butiksansvarlig – København” i emnefeltet. Fortæl os gerne kort om dine tidligere salgsresultater, og hvorfor du mener, at du er den rette til at tage ansvar for Sofanovas showroom i København. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette.