About this role
Når dagen bliver stille, bliver din indsats endnu vigtigere På Plejecenter Kærdalen søger vi en social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt i afdeling Blå/Gul. Når dagens aktiviteter er ved at være slut, og roen sænker sig, er du med til at skabe tryghed, nærvær og en god afslutning på dagen. Det kan være den ekstra snak, det faglige blik, der opdager en ændring, eller den lille handling, der gør en forskel for beboeren. Det kræver faglighed, ansvar og overblik – men også varme, humor og lysten til at gøre en forskel. Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og tror på, at de bedste løsninger skaber vi sammen. En hverdag med faglighed og variation: Hos os handler det om mere - end pleje. Vi har fokus på relationer, livskvalitet og på at tage udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker, behov og ressourcer. Du får en alsidig hverdag, hvor dine faglige kompetencer kommer i spil. Opgaverne spænder blandt andet over personlig pleje, rehabilitering, medicinhåndtering, dokumentation, observation og koordinering samt relevante sygeplejefaglige opgaver. Vi tager udgangspunkt i dine kompetencer og sørger for, at du får mulighed for at bruge og udvikle dig fagligt. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og lægger vægt på høj faglighed, respekt og et godt arbejdsmiljø. Vi søger dig, der: er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent gerne har erfaring fra ældreområdet eller et plejecenter kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et tæt samarbejde tager ansvar og har faglig stolthed møder beboere, pårørende og kolleger med respekt, nærvær og engagement kan skabe ro og overblik i aftentimerne Hos os får du: faglig sparring og støtte fra dygtige kolleger og ledelse mulighed for faglig udvikling et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på trivsel og samarbejde indflydelse på hverdagen og plads til dine idéer mulighed for at gøre en forskel for beboerne – hver eneste aften Hvem er vi? Plejecenter Kærdalen har 105 lejligheder fordelt på et specialafsnit og to almene afdelinger. Stillingen er i det almene område. Hos os hjælper vi hinanden, deler viden og står sammen om opgaverne. Vi tror på, at høj faglighed og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd – og at der også skal være plads til humor og et godt grin. Praktisk information Stilling: Fast aftenvagt Timer: 30-31 timer om ugen Weekend: Hver 2. weekend Løn: Efter gældende overenskomst (FOA/Vejen Kommune) Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale Ansøgningsfrist: 10. september 2026 Ansættelsessamtaler: 15. september 2026 Vil du vide mere? Gruppeleder Trine Hallberg Glerup 📞 30 17 06 06 ✉️ [email protected] Vagtplanlægger Karina Jensen 📞 30 17 05 87 ✉️ [email protected] Lyder det som noget for dig? Måske er det dig, der skal være med til at skabe trygge, gode og meningsfulde aftener for vores beboere.