About this role
HRM-Nordic Key Account Manager til vindsegmentet Key Account Manager til vindsegmentet Formål med stillingen Formålet med stillingen er at styrke og videreudvikle Ahlsells position hos vores kunder i vindsegmentet - både nationalt og internationalt. Rollen indebærer eget budgetansvar, og du bliver ansvarlig for at drive salgsindsatsen over for både eksisterende og nye potentielle kunder indenfor vindindustrien. Som Key Account Manager skal du sikre vækst gennem strategisk kundebearbejdning, øget tilstedeværelse og stærke relationer samt sikre, at Ahlsells løsninger, services og sortiment bringes aktivt i spil på tværs af vindsektoren. Placering i organisationen Stillingen er forankret i industridivisionen og refererer til Salgschefen for Vind. Du bliver en central del af vindteamet sammen med tre andre Key Account Managers og en del af branchens stærkeste team ud mod vindindustrien. I rollen kommer du til at arbejde tæt sammen med produktspecialister, udbudsansvarlige, Bid Management og øvrige kommercielle funktioner. Primære ansvarsområder · Udvikle og eksekvere salgsstrategien for vindkunder nationalt og internationalt · Identificere nye forretningsmuligheder og drive vækst hos eksisterende kunder · Drive optimeringsprojekter sammen med kunderne med fokus på effektivisering, værdiskabelse og løbende forbedringer · Opbygge og vedligeholde stærke relationer til nøglepersoner i sektoren · Deltage i og understøtte udbudsprocesser i tæt samarbejde med Ahlsells specialister og Bid Management-funktion · Gennemføre kundemøder, præsentationer og forhandlinger på højt professionelt niveau · Indsamle markedsindsigter og omsætte kundernes behov til konkrete kommercielle initiativer Profil Vi søger en profil med solid erfaring inden for B2B-salg, gerne fra en teknisk, industriel eller projektorienteret branche. Du har en stærk forståelse for komplekse salgsprocesser, indkøb, udbud og rammeaftaler, og du formår at omsætte kundebehov til kommercielle og værdiskabende løsninger. Du arbejder struktureret med at udvikle og vedligeholde kunderelationer, pipeline-styring og salgsrapportering, og du trives med at skabe fremdrift i længerevarende og komplekse salgsforløb. Du er relationsstærk og evner at samarbejde på tværs af salg, finans, logistik, digitale funktioner og øvrige dele af organisationen for at skabe fælles resultater. Du har en udpræget forretningsforståelse, og du arbejder analytisk og målrettet med både kunder og øvrige forretningspartnere. Du kan drive forandringer og skabe dokumenterbare resultater, og du motiveres af målbar effekt og synlig forretningsværdi. Som KAM i vindteamet skal du kunne navigere sikkert på flere niveauer hos vores kunder - fra store strategiske møder med beslutningstagere til den daglige dialog med lager, produktion og det operationelle niveau. Du skaber værdi ved at forstå kundens forretning hele vejen rundt og omsætte denne indsigt til løsninger, der fungerer i praksis. Produktkendskab til løsninger og produkter, der anvendes i vindindustrien, er vigtigt for at lykkes i rollen. Det giver dig den faglige forståelse, der skal til for at vejlede kunderne kvalificeret, identificere forbedringsmuligheder og skabe løsninger, der matcher kundernes tekniske og operationelle behov. Da rollen har både et nationalt og internationalt fokus, er det en forudsætning, at du kommunikerer professionelt og ubesværet på både dansk og engelsk - skriftligt såvel som mundtligt. Personlige kompetencer Som person er du troværdig i dialogen med beslutningstagere og arbejder selvstændigt, proaktivt og resultatorienteret. Du navigerer sikkert i komplekse organisationer og formår at skabe tillid og fremdrift i både interne og eksterne samarbejder. Du kommunikerer klart og overbevisende - både mundtligt og skriftligt - og evner at tilpasse din stil til forskellige målgrupper. Du trives med et højt aktivitetsniveau og holder fast, når opgaverne kræver vedholdenhed. Du tænker strategisk og helhedsorienteret, men er samtidig handlekraftig og stærk i eksekveringen. Derudover er du nysgerrig, læringsorienteret og motiveret af at skabe reel værdi for både kunder og organisation. Rollen indebærer kundebesøg, salgsmøder og aktiviteter uden for Danmarks grænser i et vist omfang, og det er derfor vigtigt, at du er fleksibel og trives med internationalt samarbejde. I vindteamet arbejder vi med et løsningsorienteret mindset og en stærk vilje til at finde veje frem - også når opgaven er ny eller kompleks. Vi tror på, at vi lykkes over for vores kunder, fordi vi tør tage ansvar, tænke kreativt og sige: Det har vi ikke prøvet før, men det finder vi en løsning på. Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Salgschef Kasper Rich Kjærgaard på tlf. +45 2088 6210 eller via mail [email protected]. Ansøgningsfristen er 13/9-26 men søg gerne tidligt. Vi lukker gerne med den rette kandidat. Den bedste tid i dit arbejdsliv Mange af os har forskellige arbejdspladser gennem livet. Vi har en ambition om, at din tid i Ahlsell, skal være den bedste tid i dit arbejdsliv, når du engang ser tilbage på dit arbejdsliv. Det skal være trygt og sjovt at arbejde i Ahlsell, og vi skal føle, at vores arbejde giver mening. Vi tror på, at når vi har glade medarbejdere, så kan vores kunder mærke det, når de handler med os, og vi kan hjælpe dem endnu bedre. Vores værdier Ansvarlighed, Åbenhed og Enkelhed guider os i hverdagen, og når vi alle gør os umage for hver dag at leve op til værdierne og bidrage til et godt arbejdsmiljø, så tror vi på, at vi kan lykkes med at skabe den bedste tid i dit arbejdsliv. Vi gør det nemmere at være professionel Ahlsell Danmark er for alle dem, der fremstiller, installerer, bygger, reparerer og vedligeholder i industrien og byggeriet. Som kundernes faglige allierede tager vi ansvar for at hjælpe vores kunder i en verden, hvor den eneste konstant er forandring. Med vores leverandører i ryggen er vi altid på forkant, så vi sammen med vores kunder kan reagere på ændrede krav og nye regler - og gøre smartere processer og bæredygtige muligheder til ny vækst. Hjertet i vores forretning er et enormt produktsortiment. Pulsen, der får kredsløbet til at fungere, er en lang række ydelser, så som smart levering, intelligent lagerstyring, digital planlægning, personlig vejledning og her-og-nu reparation. Ahlsell har koncernkontor i Stockholm, Sverige, og er til stede i otte lande med flere end 300 butikker og 7500 medarbejdere. Dermed er Ahlsell Nordens største distributør inden for installationsprodukter, værktøjer og forsyninger til professionelle. I Danmark har vi hovedkontor i Vallensbæk, 15 butikker og flere selvbetjeningsbutikker. Jobannonce Ansættelse: Fastansættelse Arbejdstid: Fuldtid Aflønning: Månedlig Organisation / afdeling: Digital Job kategori: Salg Ansøg