About this role
Virksomhed: fakturafil.dk Hos fakturafil.dk søger vi en engageret og teknisk interesseret medarbejder til en fast fuldtidsstilling inden for kundesupport og onboarding af kunder til vores web-baserede platform. Vi søger en profil, der har erfaring med support af en SaaS-løsning eller anden webbaseret software. Du trives med kundekontakt og motiveres af at hjælpe brugere med tekniske problemstillinger på en professionel og serviceminded måde. Om os fakturafil.dk har siden 2014 leveret en stabil, web-baseret løsning til automatisk faktura-aflæsning for virksomheder og revisorer i hele landet. I forbindelse med, at virksomheden flytter fra København til Aalborg, søger vi nu en ny medarbejder til vores supportfunktion. Vi er en mindre dansk softwarevirksomhed med fokus på stabile løsninger, høj service og tæt kontakt med vores kunder. Vi har korte beslutningsveje og en uformel hverdag. Om stillingen Du bliver en vigtig del af den daglige kundekontakt og skal hjælpe kunder med opsætning, onboarding og support af vores løsning. Stillingen indebærer selvstændigt arbejde med løbende sparring og kontakt med virksomhedens ejer. Arbejdstiden ligger i dagtimerne. Dine arbejdsopgaver Telefonisk og skriftlig kundesupport Support og fejlsøgning på vores web-baserede løsning Onboarding og opsætning af nye kunder Dialog med kunder omkring integrationer og arbejdsgange Løbende vedligeholdelse af vores WordPress-hjemmeside (mindre indholdsændringer, nyheder m.m.) Dokumentation og vejledninger til kunder Faglige kvalifikationer Erfaring med kundesupport af en SaaS-løsning eller anden webbaseret software er et krav. Teknisk forståelse og interesse for IT-systemer Gerne erfaring med mere kompleks support og fejlsøgning Fordel med forståelse for lettere bogføring og regnskabsprocesser Gerne kendskab til ERP-systemer som e-conomic, Uniconta, Business Central, C5 eller lignende Velformuleret i både skrift og tale Engelsk på almindeligt niveau Personlige egenskaber Udadvendt, serviceminded og god til kundekontakt Teknisk nysgerrig og gerne lidt "IT-nørdet" Struktureret og god til at holde overblik Selvstændig og ansvarsbevidst God til at forklare tekniske problemstillinger på en enkel måde Trives i en mindre virksomhed med mange forskellige opgaver Vi tilbyder En fast fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge Arbejdstid i dagtimerne Grundig oplæring i vores system og arbejdsgange En alsidig rolle med både support, onboarding og tekniske opgaver Stor selvstændighed og korte beslutningsveje Løn i niveauet 25.000 – 28.000 kr. afhængigt af kvalifikationer Praktisk information Opstart: Efter aftale Ansøgningsfrist: 14. August 2026 Arbejdssted: Novi 4, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø Ansøgning: Send motiveret ansøgning og CV