About this role
Er du en erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for pædagogik og stærke børnefællesskaber? Så er Børnehuset Mejemarken måske din nye arbejdsplads. Vi søger erfarne pædagogmedhjælpere på 37 timer til vores vuggestue, småbørnsgruppe og børnehave – pr. 1. oktober 2026. Da vores nuværende går på efterløn og starter uddannelse; så skal du være vores nye kollega? Velkommen til Mejemarken! Vi er ikke bare en daginstitution! Vi er et sted, hvor børn, forældre og medarbejdere trives og griner sammen. Vores hus i Ørslev, lidt uden for Vordingborg, summer af liv, leg og læring. Vi er 23 engagerede medarbejdere, der har ansvaret for ca. 115 skønne børn i alderen 0-6 år, fordelt på tre afdelinger (0-2 år, 2-3 år og 3-6 år). Vi er et fagligt stærkt pædagogisk team, der arbejder målrettet med vores kerneopgave – at skabe trygge, udviklende læringsmiljøer og meningsfulde deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi udvikler løbende vores pædagogiske praksis gennem faglige refleksioner, sparring og et tæt samarbejde, hvor vi tager fælles ansvar for kvaliteten. Vi hjælper hinanden med hver dag at skabe trygge rammer, anerkendende relationer og meningsfulde børnefællesskaber. Vi ligger rigtig fint i forhold til grønne arealer og har flere fantastiske legepladser med boldbur, bakker, snoede opdagelsesstier og hyggekroge. Også vores rammer indendørs er pæne og indbydende – for både børn og voksne. Vi nyder at tage ud af huset og har løbende aftaler med det lokale springcenter. Vi er samtidig i en spændende udvikling. Fra september 2026 deltager vi i projektet Styrket Sprogvurdering , og vi er en del af projektet Alle Børns Dagtilbud . Begge projekter understøtter vores ambition om at styrke kvaliteten i den pædagogiske praksis og skabe de bedste udviklingsmuligheder for alle børn. Det giver dig en enestående mulighed for at blive en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling er en naturlig del af hverdagen. Lige nu mangler vi en kollega i hver afdeling, så skriv gerne i din ansøgning, hvis du har præferencer i forhold til, hvor dine kompetencer passer bedst. Hvem er du? Hvis du kan nikke ja til følgende, så er vi allerede et skridt tættere på at kalde dig kollega: Du er pædagogmedhjælper med hjertet på rette sted. Du er nysgerrig på pædagogisk praksis og har lyst til at bidrage aktivt til vores fælles faglige udvikling. Du elsker at skabe trygge rammer for de mindste og møde dem i øjenhøjde – ja, på gulvet! Du er en teamplayer, der værdsætter et godt grin og et stærkt samarbejde. Dit sind er roligt, dit humør smittende, og du møder hverdagen med et smil – selv på mandage! Du brænder for at være med til at forme små mennesker med masser af omsorg, nærvær og struktur. Hvad kan vi tilbyde dig? Når du træder ind ad døren hos os, får du ikke bare en arbejdsplads, men et fællesskab. Vi tilbyder: 22 fantastiske kollegaer, der både løfter i flok og griner sammen. En arbejdsplads med strukturerede rammer, hvor vi gør os umage – hver dag. Børn, der fylder din dag med grin, nysgerrighed og små (og store) udfordringer. Et fagligt stærkt arbejdsfællesskab med høje ambitioner på børnenes vegne, hvor refleksion, sparring og udvikling er en naturlig del af hverdagen. En hverdag fyldt med nærvær, udvikling og hjertevarme, hvor leg er vores vigtigste værktøj. Et tæt forældresamarbejde, hvor dialog og nysgerrighed går hånd i hånd. Hvornår skal du starte? Vi glæder os til at byde dig velkommen hurtigst muligt eller fra den 1. oktober 2026 . Nysgerrig? Du kan ringe til dagtilbudsleder Vivi Frederiksen på tlf. 30 46 57 82 eller afdelingsleder Linda Strandby på tlf. 21 81 51 80. Ansøgningsfrist Send din ansøgning senest den 19. august 2026 . Der bliver afholdt samtaler den 24. august. Klar til at tage det næste skridt? Klik på ”send ansøgning” , vedhæft din ansøgning og dit CV – vi tager kun imod elektroniske ansøgninger. Vi glæder os til at høre fra dig! Vordingborg Kommune Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve. Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!