Now hiring

Sterilassistenter til Den Fælles Sterilcentral @ Den fælles Steril central

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du være med til at sikre, at Region Hovedstadens patienter bliver opereret til tiden med sterile instrumenter af højeste kvalitet? Vil du arbejde i en af verdens mest automatiserede sterilcentraler sammen med engagerede og dygtige kollegaer? Trives du med faste rutiner, høj kvalitet og et stærkt fællesskab på aftenvagt? Så er det måske dig, vi søger som sterilassistent i Den Fælles Sterilcentral (DFS). Om stillingen Vi tilbyder en fuldtidsstilling i et spændende og udviklende miljø med fokus på kvalitet, flow og patientsikkerhed. Stillingen er fast aftenvagt med arbejdstid kl. 15.00-23.00 og har tjenestested på Herlev matrikel. Som ny medarbejder gennemgår du et struktureret oplæringsforløb, der kombinerer teori og praksis. Du bliver tilknyttet en mentor, som sikrer en tryg og grundig introduktion i de første 8 uger. Herefter er der mulighed for løbende kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingsforløbet indeholder blandt andet: Fordybelse i genbehandlingsprocessen, herunder vask, pakning og sterilisering Betjening af vaskemaskiner og autoklaver Introduktion til automatisering (AGV'er, robotter m.m.) Mikrobiologi og infektionshygiejne Instrumentlære, pleje og vedligeholdelse Dokumentation og sporbarhed via T-DOC Dokumentation af afvigelser Grundlæggende operationsforståelse Arbejdsmiljø og sikkerhed Om dig Vi søger en kollega med enten sundhedsfaglig eller teknisk baggrund, for eksempel: Operationstekniker SOSU-assistent Tandklinikassistent eller tandtekniker Industrioperatør Erfaring fra medicinalindustrien, levnedsmiddelproduktion eller lignende kvalitetsstyrede miljøer Det vigtigste er, at du er grundig, kvalitetsbevidst og har lyst til at lære. Vi forventer, at du: er motiveret for at indgå i et længerevarende læringsforløb har IT-kendskab på brugerniveau har teknisk flair og forståelse for automatiserede processer har forståelse for kvalitetsstyrede arbejdsgange arbejder struktureret og har god ordenssans kan fordybe dig i opgaverne trives i teams og samarbejde på tværs af faggrupper behersker mundtlig og skriftlig dansk Om os Den Fælles Sterilcentral består af to identiske enheder, én på Rigshospitalet og én på Herlev matrikel. Sammen forsyner vi hele Region Hovedstaden med sterile kirurgiske instrumenter. I DFS genbehandler vi kirurgiske instrumenter i et tæt samspil mellem manuelle og fuldautomatiske processer. Avanceret robotteknologi betyder, at vores sterilcentraler er blandt de mest automatiserede i verden. Sektion for Genbehandling varetager alle genbehandlingsprocesser i DFS. Sterilassistenterne håndterer dagligt mange forskellige instrumentbakker samt betjener maskiner og anvender IT-systemer, der er nøje tilpasset det enkelte udstyr. Ansættelsesvilkår Fast aftenvagt (15.00-23.00) Fuldtidsstilling Weekendvagt hver 4. uge eller efter aftale Tjenestested: Herlev matrikel Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale Røgfri arbejdsplads Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering. Overenskomst: Overenskomst vedr. Løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale - 32.03.1 Overenskomst for Specialarbejdere, faglærte gartnere, faglærte brolæggere, faglærte struktører, faglærte murere og instruktører/holdledere m.fl. ansat i regioner - 34.03.1 Stilling(er): Sterilassistent Udover startlønnen kan du have: ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler. ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde. mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer. Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Sani Iqbal Enhedschef og Kvalitetschef for Produktionen E-mail: [email protected] Sådan søger du Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via linket i annoncen. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores