About this role
Hydraulikmontør søges – har du mekanisk forståelse og lyst til at arbejde med hydraulik? På grund af stor vækst søger SR Hydraulik Service to hydraulikmontører, der vil være en del af et stærkt fagligt team. Du behøver ikke være ekspert i hydraulik fra første dag. Det vigtigste er, at du har en solid mekanisk forståelse, arbejder selvstændigt og har lyst til at udvikle dig. Måske er du lastvognsmekaniker, entreprenørmaskinmekaniker, landbrugsmaskinmekaniker, smed eller har en anden mekanisk baggrund. For os er din faglige nysgerrighed og dit håndværk vigtigere end din titel. Bliv en del af kundernes "ambulancetjeneste" Når vores kunder ringer, er det, fordi noget er gået i stå. En kran står stille. En entreprenørmaskine er nede. Produktionen eller driften er påvirket. Vi rykker ud, når det gælder. Vi finder fejlen, løser problemet og får kunden sikkert videre. Vi lever af at levere løsninger, der virker – første gang. Derfor søger vi medarbejdere med faglig stolthed, overblik og lyst til at gøre en forskel. En alsidig hverdag Hos SR Hydraulik Service bliver du en del af en hverdag med stor variation. Du arbejder både på vores værksted og ude hos kunderne med blandt andet: Service og vedligeholdelse af hydrauliske anlæg Fejlfinding og reparation Montering af hydrauliske komponenter Udekørende serviceopgaver Ingen dage er ens, og du får stor frihed til selv at planlægge og løse dine opgaver. For den rette kandidat er der gode muligheder for at udvikle sig fagligt og på sigt få mere ansvar – også i en ledende rolle i takt med virksomhedens fortsatte vækst. Vi forestiller os, at du Har en mekanisk uddannelse eller tilsvarende erfaring Har en god mekanisk forståelse og interesse for hydraulik Gerne har erfaring med hydrauliske systemer på kraner, entreprenør- eller landbrugsmaskiner (ikke et krav) Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar Trives med fejlfinding og problemløsning – mekanisk, hydraulisk og i nogen grad elektrisk Er kvalitetsbevidst og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde Har kørekort (B) Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden, deler erfaringer og løser opgaverne i fællesskab. Vi tager vores arbejde seriøst – men ikke os selv. Humor og godt kollegaskab er en naturlig del af hverdagen. Vores ambition Vi vil være Danmarks bedste arbejdsplads inden for hydraulikbranchen. Det bliver vi ikke ved flotte ord, men ved den måde, vi arbejder på hver eneste dag. Hos os betyder det, at: Fagligheden er høj Kvaliteten er i orden Vi tager ansvar for vores arbejde Kunden altid får en professionel løsning Og lige så vigtigt: Vi har respekt for hinanden Vi taler ordentligt sammen Vi hjælper vores kolleger Vi har humor og et godt arbejdsmiljø Vi tror på, at høj faglighed og godt humør går hånd i hånd. Vi tilbyder En virksomhed i stærk vækst Frihed under ansvar Korte beslutningsveje Indflydelse på din hverdag En varieret stilling med både værksted og udekørende service Gode udviklings- og karrieremuligheder Attraktiv løn efter kvalifikationer Pensionsordning Sundhedsforsikring Sociale arrangementer og et stærkt fællesskab Skal vi tage en snak? Vi forventer, at du gør dig umage. Til gengæld får du en arbejdsplads, hvor din indsats bliver værdsat, hvor fagligheden er høj, og hvor der er plads til både ambitioner og et godt grin. Du behøver ikke sende en lang ansøgning. Ring i stedet til os på 28 30 82 18, så tager vi en uforpligtende snak. Vi glæder os til at høre fra dig.