Now hiring

Afdelingsleder til Øsby Børnehus @ Haderslev Kommune

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du lede et børnehus, hvor nærvær, faglighed og lokalt fællesskab går hånd i hånd? I Øsby Børnehus søger vi en afdelingsleder, der vil være tæt på både børn, medarbejdere, forældre og lokalsamfund. Du får ansvar for den daglige drift og den pædagogiske udvikling i et børnehus med ca. 50 børn i vuggestue og børnehave samt 14 medarbejdere. Øsby Børnehus er en del af landsbyordningen sammen med Øsby Skole og under fælles ledelse med Starup Skole. Her arbejder dagtilbud, skole og SFO sammen om at skabe sammenhæng i børnenes første 12 år. Din ledelsesopgave Som afdelingsleder er du tæt på hverdagen og samtidig med til at sætte retning for den pædagogiske praksis. Du understøtter medarbejdernes faglighed, skaber struktur i driften og er børnehusets tydelige ansigt udadtil i samarbejdet med forældre, skole, SFO og lokalsamfund. Vi arbejder blandt andet med ICDP, sprogarbejde og legens betydning for børns udvikling. Vores pædagogiske praksis tager afsæt i leg, sanser, aktiviteter og børnenes nysgerrighed på sig selv og omverdenen. Dine opgaver bliver blandt andet at: lede den daglige drift og sikre en velfungerende hverdag give faglig sparring til medarbejdere og teams understøtte faglig udvikling og systematisk evaluering deltage i personale-, fag-, stue-, distrikts- og dagtilbudsledermøder samarbejde med forældre, skoledel, praksisvejledere, Det Rådgivende Team og øvrige samarbejdspartnere bidrage aktivt til lederteamets fælles udviklingsarbejde. Hos os får du Du bliver leder for en god og driftssikker daginstitution med et stærkt forældresamarbejde, en fagligt velfunderet medarbejdergruppe og et lederteam, hvor du får sparring og bliver en del af et større fællesskab. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor anerkendelse, relationer, tillid og lokalsamfund betyder meget. I hverdagen har vi fælles personalestue med skolen og SFO’en, hvor vi spiser vores frokost sammen, mens vi også holder sommerfest og julefrokost, så vi møder hinanden uden for de faste rammer. Du bliver derfor leder af en mindre personalegruppe, men en del af et større, tværfagligt fællesskab. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø er grundlaget for, at vi kan lykkes med kerneopgaven. Derfor er vi også meget stolte af, at vi i vores seneste trivselsmåling har en høj score, mens tallene også viser højt fremmøde blandt vores medarbejdere. Du bliver også en del af et lederteam, hvor vi søger hinandens sparring, hvor vi arbejder tæt sammen, spiller hinanden gode og hvor vi taler åbent om de succeser og udfordringer, vi møder i det daglige. Om dig Du har en pædagogisk uddannelse og en stærk faglig forståelse for børns trivsel, udvikling og læring. Måske har du allerede ledererfaring, eller måske er du klar til næste skridt og har erfaring med at tage fagligt ansvar, skabe følgeskab og udvikle praksis sammen med andre. Vi lægger vægt på, at du: kan skabe retning, struktur og følgeskab er nærværende, tydelig og god til dialog kan understøtte medarbejdernes faglige arbejde og bringe deres styrker i spil er optaget af det gode børneliv og stærke børnefællesskaber ser værdien i samarbejdet mellem dagtilbud, skole, SFO, forældre og lokalsamfund. Kendskab til ICDP, sprogarbejde, systematisk evaluering eller ledelse i dagtilbud er en fordel – men vigtigst er, at du har lyst til at lede med faglighed, tillid og blik for fællesskabet. Løn- og ansættelsesforhold For at sikre fuld gennemsigtighed oplyser vi, at stillingen lønindplaceres som udgangspunkt i løntrin 42 til 44. Den præcise lønindplacering vil bero på uddannelse, erfaring og relevante kompetencer. Tiltrædelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt. Vil du vide mere? Du er meget velkommen til at kontakte skole- og dagtilbudsleder Anette Dahl, hvis du vil høre mere om stillingen eller aftale et besøg. Du kan kontakte hende på telefon 40 17 22 78 eller mail: [email protected] . Læs mere om Starup-Øsby Skole og Børnehus her: Starup-Øsby Skole og Børnehus Ansøgningsfrist Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 24. august 2026 kl. 12.00. Der gennemføres to samtalerunder. Mellem samtalerne gennemføres personprofil, case og referenceindhentning. Vi forventer at afholde 1. samtale tirsdag den 25. august fra kl. 14.30 og 2. samtale torsdag den 27. august 2026. Om Haderslev Kommune Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores