Now hiring

Specialpædagog med hjerte og faglighed søges @ Kalundborg Kommune

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Til Inklusionscenteret på Hvidebækskolen Opstart 1.oktober 2026 eller snarest derefter Nogle børn har brug for lidt mere. Mere struktur. Mere tålmodighed. Mere forståelse. Mere af det, du som specialpædagog kan. På Inklusionscenteret arbejder vi hver dag for, at børn og unge med særlige behov oplever at høre til – ikke på trods af deres udfordringer, men med dem som en del af deres historie. Vi tror på, at alle børn gør det godt, hvis de kan . Og vi leder efter dig, der vil være med til at gøre det muligt. Et sted, hvor relationer skaber udvikling Inklusionscenteret er et specialpædagogisk undervisningstilbud (§20 stk. 2) placeret i Jerslev i Kalundborg Kommune. Her møder vi 55 elever fra 0.–9. klasse, som er visiteret på baggrund af adfærds-, sociale, emotionelle eller indlæringsmæssige vanskeligheder. Mange har diagnoser som ADHD, ASF eller tilknytningsforstyrrelse. Fælles for dem er ikke deres diagnoser. Det er deres behov for voksne, der ser bag adfærden. Voksne, der kan stå roligt, når det stormer. Voksne, der insisterer på relationen. Vores praksis – pædagogisk behandling i hverdagen Hos os er pædagogisk behandling ikke et tillæg til undervisningen. Det er fundamentet. For os er der tale om pædagogisk behandling, når barnet indgår i et tilpasset miljø med en professionel kontakt: Vi ønsker at kompenserer for det, barnet endnu ikke kan – og dermed forebygge gentagende nederlag og dårligt selvværd Vi har blik for det, barnet endnu ikke har udviklet Vi tydeliggør målet for barnet og guider det konkret i, hvordan det når dertil, så succeserne får lov at fylde Vi tilpasser miljøet løbende, så barnet sikres optimale udviklingsmuligheder i forhold til opstillede mål Vi arbejder bevidst med barnet i zonen for nærmeste udvikling Det betyder, at vi ikke ønsker at overlade udvikling til tilfældigheder. Vi ønsker at tilpasse rammerne, før vi stiller kravene. Vi guider, før vi korrigerer. Og vi justerer løbende, hvis noget ikke virker. Vores værdier – og måske dine Hos os er trivsel og faglighed ikke modsætninger. De er forudsætninger for hinanden. Vi arbejder med: Anerkendelse som pædagogisk fundament Tydelig struktur og forudsigelighed Ressourceorienteret børnesyn Meningsfulde fællesskaber Tæt og respektfuldt forældresamarbejde Vores mål er ikke blot skolegang. Vores mål er at sende livsduelige og robuste unge mennesker videre i livet med tro på dem selv. Din rolle – mere end en funktion Som pædagog hos os bliver du en nøgleperson i børnenes hverdag. Du: Indgår i undervisningen i tæt samarbejde med lærere Skaber struktur og udviklingsrum i klassen Er kontaktpædagog og holder børnesamtaler Varetager dokumentation og driver forældresamarbejdet Arbejder målrettet med både fællesskab og individ Du skal kunne bevare roen, når elevernes følelser og oplevelser fylder. Du skal kunne se muligheder, når andre ser begrænsninger. Og du skal turde være den voksne, der står fast – med varme. Vi tilbyder dig En fuldtidsstilling i et stærkt fagligt fællesskab – i indskolingen og/eller mellemtrinnet, alt efter dine kompetencer Kollegaer, der ønsker at løfte i flok og som deler både det svære, grinene og refleksionerne. Sparring med ledelse, PPR og engagerede samarbejdspartnere En arbejdsplads, hvor du aldrig står alene En hverdag med mening – også på de svære dage Her bliver du en del af en kultur, hvor vi ønsker udvikling – fagligt og menneskeligt. Vi leder efter dig, der: Er uddannet pædagog Har erfaring med – eller stærk motivation for – specialpædagogik Er mental robust og vedholdende Arbejder anerkendende og ressourceorienteret Forstår betydningen af struktur, mål og systematik i udviklingsarbejdet Tror på, at relationen er vejen til udvikling Har humor og kan møde dagen med positiv energi Tør bede om hjælp og bidrage til fællesskabet Praktisk Ansøgningsfrist: 24.aug. 2026 kl.12.00 Samtaler forventes afholdt: 26.aug. 2026 (eftermiddag/aften) Opstart: 1.okt 2026 eller snarest derefter Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Viceskoleleder og inklusionscenterleder Line Mie Hjorth Christensen E-mail: [email protected] Tlf.: 40 24 73 61 Hvis du kan mærke, at du både har hjertet og fagligheden til at arbejde målrettet med pædagogisk behandling i et struktureret og værdibåret miljø – så glæder vi os til at høre fra dig. I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads. Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion. Der bor cirka 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen. Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge. ---------- I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest. Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores