About this role
Tilbage til oversigten Jurist - Bliv virksomhedens juridiske sparringspartner Ser du muligheder, hvor andre ser paragraffer? Motiveres du af at omsætte kompleks jura til løsninger, der understøtter forretningen og skaber værdi i hverdagen? Så er du måske vores nye jurist. Om afdelingen Økonomi understøtter DIN Forsynings drift og udvikling gennem økonomistyring, analyse, compliance og rådgivning. Vi fungerer som en vigtig sparringspartner for organisationen og bidrager til, at ledelse og forretning træffer solide og fremtidssikrede beslutninger. Som jurist får du en central rolle i at sikre juridisk sparring, lovmedholdelighed og governance på tværs af virksomheden. Om jobbet Du bliver ansvarlig for at sikre, at virksomheden efterlever gældende lovgivning og regulatoriske krav, samtidig med at du håndterer juridiske problemstillinger for at understøtte opnåelsen af forretningens mål og udvikling. Din vigtigste opgave bliver at være organisationens juridiske sparringspartner og sikre, at komplekse problemstillinger omsættes til enkle og forretningsnære løsninger. Du får en rolle med stort ansvar og mange samarbejdsflader, hvor du skal kunne navigere sikkert i krydsfeltet mellem jura, forretning og compliance. Primære arbejdsopgaver Udarbejde og kvalitetssikre kontrakter, aftaler og øvrige juridiske dokumenter. Yde juridisk rådgivning og sparring til organisationen inden for blandt andet forsynings-, energi-, miljø- og selskabsretlige forhold. Understøtte virksomhedens udbud og håndtere udbudsretlige problemstillinger, klager og tvister. Koordinere retssager, voldgiftssager, myndighedssager og tvister i samarbejde med eksterne rådgivere. Bidrage til juridisk kvalitetssikring af beslutningsgrundlag, forretningsmæssige dispositioner og strategiske projekter. Varetage ansvaret for GDPR-compliance. Ansvaret for håndtering af aktindsigtssager. Hvem er du? Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. og har flere års erfaring fra advokatbranchen, en virksomhed eller en anden reguleret sektor. Du trives i en rolle, hvor du arbejder tæt på forretningen og skaber løsninger, der både er juridisk holdbare og praktisk anvendelige. Vi forestiller os, at du: Har erfaring med kontrakter, compliance og juridisk rådgivning Kan navigere sikkert mellem jura, forretning og compliance Har en struktureret og selvstændig arbejdsform Er stærk til at skabe relationer og samarbejde på tværs af organisationen Formår at formidle komplekse juridiske problemstillinger enkelt og forståeligt Har en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang. Personlige kompetencer Vi lægger især vægt på, at du: Arbejder selvstændigt og tager naturligt ejerskab Har høj faglig integritet og gennemslagskraft Er forretningsorienteret og løsningsfokusere. Formår at skabe tillidsfulde relationer på alle niveauer Kan bevare overblikket i komplekse problemstillinger. Hvad tilbyder vi? Hos DIN Forsyning bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi tror på, at forskellighed, samarbejde og høj faglighed skaber stærkere løsninger. Derfor værner vi om et inkluderende arbejdsmiljø, hvor trivsel, fleksibilitet og faglig udvikling er centrale elementer i vores kultur. Vi ønsker at være en arbejdsplads, hvor der er plads til både ambitioner, fællesskab og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Derudover tilbyder vi: Fleksible arbejdsforhold Attraktiv pensions-, sundheds- og fritvalgsordning Frokostordning og gode personalegoder Fokus på karriere-, talent- og kompetenceudvikling, så du kan udvikle dig gennem hele dit arbejdsliv hos os En aktiv personaleforening med sociale og faglige arrangementer året rundt Mulighed for medlemskab af vores fitnessordning, Ulvetrim Seniorordning for medarbejdere i målgruppen. Hvem er vi? DIN Forsyning er et af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Hver dag leverer vi varme og rent vand, og vi håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde Kommune. I Varde Kommune er det os, der står for affald og genbrug. Vores ydelser er tæt forbundet med vores natur og miljø. Det forpligter. Derfor arbejder vi målrettet med bæredygtighed og grøn omstilling i vores forretning. Det gør vi ved at udnytte ressourcerne mest muligt, minimere brug af fossile materialer og sikre en fleksibel forretning. Hos os er det vigtigt, at vi alle involverer os og sætter vores viden i spil, især når vi kan se, at en opgave kan løses bedre, smartere eller med færre ressourcer. Vi ved, det kræver både ansvar og mod, men vi kan altid regne med, at gode kolleger står klar med en hjælpende hånd. Når vi lægger vores hjerner sammen og deler vores viden med hinanden, kan vi opnå meget mere i fællesskab, end vi kan hver for sig. Vil du søge jobbet? Send din ansøgning via formularen hurtigst muligt og senest den 30. august 2026. Samtaler vil blive afholdt den 10. september og 17. september 2026. Vil du vide mere? Du kan kontakte økonomichef Kenneth Sørensen på tlf. 2146 5373 eller HR Business Partner Christian Kjer Kjærgaard på 4084 3553. Afdeling Økonomi Ansøgningsfrist 30. august 2026 Stillingsbetegnelse Jurist Arbejdstid 37 timer Arbejdssted Ulvsundvej 1, 6715 Esbjerg N Kontaktperson Økonomichef Kenneth Sørensen Telefonnummer 21 46 53 73 Dato for samtale Den 10. september og 17. september 2026 Ansøg stilling