About this role
Teamkoordinator til velfungerende spildevandsteam i Danmarks næststørste vand- og spildevandsselskab Trives du i en koordinerende rolle, hvor du skaber sammenhæng og overblik på tværs af faglige forskelligheder? Og er du interesseret i kloaksystemer og begejstret for at samarbejde med mange mennesker? I Novafos er vi hverdagsmestre i at håndtere vand - rent vand i hanen, regnvand i byområder og renset spildevand til havet. Vi er mere end 450 dedikerede kolleger, der sikrer, at vi løfter vores del, så samfund og miljø kan trives i harmoni. Vi søger nu en kollega, der skal være med til at koordinere og drive afdelingen Afløb Vest, så Novafos kan fortsætte det vigtige arbejde med at skabe grønne løsninger for fremtidens generationer. Ambitiøs, kommunikerende og realistisk Du bliver en vigtig nøgleperson i arbejdet med at indsamle teknisk viden i driften og anvende det til at skabe gode resultater sammen med vores projekt- og IT-afdelinger. Med dine gode kommunikationsev-ner og din interesse for at skabe solide resultater bidrager du til at skabe tekniske løsninger, der harmonerer med både de praktiske realiteter og de strategiske ambitioner. Du kan begå dig både i driften og i plan/projekt, hvor du med øje for det gode samarbejde på tværs arbejder målrettet med at skabe sammenhold, sammenhæng og gode, helhedsorienterede løsninger. Sammen med vores nuværende teamkoordinator bliver dine arbejdsopgaver blandt andet at: • Koordinere projekter for afdelingen i samarbejdet med andre afdelinger i Novafos • Samarbejde med pumpekoordinatoren i Afløb Øst om standarder på projekter • Styrke samarbejdet mellem driften og projektafdelingerne • Deltage i både anlægs- og IT-projekter, der er er relevante for vores anlæg • Køre på tilsyn og vejlede kolleger i driften vedrørende arbejdsopgaver • Indtænke arbejdsmiljøsikkerhed og risikovurdering i vores projekter • Registrere opgaver i vores IT-system og arbejde målrettet med optimering af anvendelse og registrering i teamet Derudover kan der også forekomme opgaver som at koordinere og fordele arbejdsopgaver til driftsmedarbejdere, at svare på henvendelser fra borgere, samt godkende fakturaer og timeregistrering. Din baggrund Indgangen til denne stilling kan være mange. Vi lægger vægt på dine evner til at indgå i gode, konstruktive samarbejder med mange forskellige faggrupper og til at se det store perspektiv. Fagligt kendskab til teknikken indenfor pumper, kloak, anlæg og lignende kan være en fordel, men er ikke et krav. Din profil kan blandt andet se sådan ud: • Uddannet som fx kloakmester, smed, maskinmester, elektriker eller lignende • Erfaring fra en lignende stilling eller et ønske om at tilføre din praktiske profil mere administration og koordinering • Erfaring med projektarbejde eller samarbejde på tværs • Trives med at planlægge, koordinere og optimere arbejdsgange • Interesse for arbejdsmiljøsikkerhed • Kørekort kategori B, gerne B/E, C og C/E • Naturlig tilgang til at anvende digitale værktøjer og PC på brugerniveau • Nysgerrig, åben, imødekommende og løsningsorienteret Dit team venter på dig Du får 13 kolleger i teamet og derudover andre dygtige teamkoordinatorer at sparre med. Dit daglige mødested bliver på kontoret i Frederikssund, men ved tilsyn og andre opgaver kommer du rundt på vores lokationer i Allerød, Ballerup og Egedal, samt på hovedkontoret i Birkerød. Vi er tætte med vores kolleger og gode til at rumme forskelligheder. Blandt andet kan vi tilbyde smarte digitale løsninger til at støtte ordblindhed, og vi har en velfungerende vagtordning, der understøtter Novafos’ værdier om engagement og ansvarlighed. Plads til et liv ved siden af dit arbejde Vi tror på at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for din trivsel og jobglæde. Vi respekterer dine arbejdstider og værner om et trygt og sikkert arbejdsmiljø, så du også har overskud til familie og privatliv. Derudover tilbyder vi: • Frihed under ansvar, med mulighed for selv at tilrettelægge arbejdsopgaverne • Mødetid kl. 7 - 15 og fredag til kl. 12 (37 timer inkl. frokost) • Støtte til din faglige udvikling gennem oplæring, kurser og uddannelse • Sunde ansættelsesforhold igennem KL-overenskomst, som sikrer dig en fair løn, attraktiv pension, sundhedsforsikring og en aktiv personaleforening. Ring eller skriv til os Vi glæder os til at høre fra dig og svarer gerne på de spørgsmål, du har om jobbet. Kontakt teamleder Camilla Rolander Schademan på tlf. 44 20 81 14 eller send dit CV og ansøgning til [email protected] senest den 22. september 2026. Vi indkalder løbende til samtale.