About this role
- Gastronomisk salgskonsulent til toprestauranter - Arla Unika, Ishøj Category: Sales Location: Ishoej, Denmark, 2635 Permanent Apply Now Save Back to search results Brænder du for gastronomi i topklasse? Har du erfaring fra fine dining - som kok, producent eller i en kommerciel rolle og motiveres du samtidig af at skabe stærke relationer til nogle af Nordens bedste restauranter? Så er det måske dig, vi søger som gastronomisk salgskonsulent hos Arla Unika. Hos Arla Unika udvikler vi unikke mejeriprodukter i tæt samarbejde med mejerister, produktudviklere og nogle af landets dygtigste kokke. Vores ambition er at være den foretrukne samarbejdspartner for restauranter, der stiller de højeste krav til kvalitet, smag og innovation. Vi tror på, at de bedste produkter skabes i tæt samarbejde med kunderne - og det er her du bliver en vigtig del af den udvikling. Om rollen Som Gastronomisk Salgskonsulent bliver du Arla Unikas ansigt udadtil over for nogle af Danmarks og Sydsveriges bedste restauranter. Du kombinerer din gastronomiske faglighed med kommerciel forståelse og skaber værdi gennem rådgivning, inspiration og stærke relationer. Du får ansvaret for Arla Unikas relationer til toprestauranter i København, på Sjælland og i Sydsverige. Din base bliver vores distributionscenter i Ishøj, hvorfra du dagligt kører ud til restauranter og professionelle køkkener i en specialindrettet kølebil fyldt med Unikas unikke mejeriprodukter. Her skaber du værdi gennem tæt kundekontakt, hvor du inspirerer kokke, deler din produktviden og rådgiver om løsninger, der løfter deres menuer. Samtidig er du bindeled mellem kunderne og Arla Unikas produktudvikling, hvor du omsætter kundernes behov og idéer til nye muligheder. Rollen har i dag fokus på salg, rådgivning og kundeudvikling. I takt med at du opbygger markedskendskab og stærke relationer, forventer vi, at du udvikler dig til en central sparringspartner med et stigende strategisk ansvar for kundeudvikling, innovationssamarbejder og udviklingen af Arla Unikas restaurantforretning i foodservice. Dine primære ansvarsområder Inspirere og rådgive restauranter om Arla Unikas produkter og deres anvendelse. Ansvarlig for den daglige drift af distributionscenteret i Ishøj, herunder varehåndtering, lagerstyring og pakning af kundeordrer modtaget via telefon, SMS og e-mail. Udvikle eksisterende kunder og identificere nye muligheder i markedet. Planlægge og gennemføre kundebesøg, salg og leveringer. Bidrage til produktinnovation gennem tæt dialog, vareprøver og feedback fra kunderne. Udarbejde og eksekvere kundeplaner i samarbejde med B2B-salgsteamet. Repræsentere Arla Unika ved gastronomiske events, kokkekonkurrencer og andre brancheaktiviteter. Hvem er du? Vi søger en profil med en stærk gastronomisk faglighed og et indgående kendskab til den professionelle restaurantbranche. Du har en passion for mejeriprodukter og motiveres af at inspirere nogle af Nordens dygtigste kokke. Vi forestiller os, at du Har en dokumenteret baggrund fra den professionelle gastronomi og har arbejdet med restauranter på et højt gastronomisk niveau - eksempelvis som kok, producent eller i en kommerciel rolle med salg til restaurationsbranchen. Har et stærkt netværk eller indgående kendskab til restaurantbranchen i Danmark - og gerne også Sverige. Har en naturlig interesse for gastronomi, råvarer og mejeriprodukter og trives med at dele din viden. Er en dygtig relations skaber, der opbygger tillid og langsigtede samarbejder. Arbejder selvstændigt, struktureret og tager ansvar for din kundeportefølje. Har kommerciel forståelse og lyst til at udvikle både kunder og forretning. Erfaring med salg er en fordel, men din troværdighed og erfaring fra den professionelle gastronomi vægtes højest. Behersker engelsk og dansk på professionelt niveau og har kørekort (kategori B). Hvad tilbyder vi? Hos Arla Unika bliver du en del af et lille, passioneret team med stor frihed, høj faglighed og korte beslutningsveje. Du får mulighed for at samarbejde med nogle af Nordens mest ambitiøse restauranter og være med til at udvikle fremtidens gastronomiske mejeriprodukter. Stillingen giver både faglig og personlig udvikling. Vi forventer, at den rette kandidat over de kommende år udvikler sig fra en stærk operativ salgsprofil til en strategisk nøgleperson med indflydelse på kundeudvikling, innovation og den kommercielle retning for Arla Unikas restaurantforretning i foodservice. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, fleksibilitet i hverdagen og mulighed for hjemmearbejde på dage uden kundebesøg. Ostebilen har base på Arla Unikas lager i Ishøj. Ansøgning Send din ansøgning senest den 24. august 2026. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Niclas Østergård på +45 9131 2606 eller [email protected] .