About this role
Akademisk medarbejder til Institut for Veterinær- og husdyrvidenskab (IVH)/sektion for Parasitologi og patobiologi, forskergruppen Eksperimentelle Fiskemodeller IVH ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet søger en AC TAP med tiltrædelse 15. september 2026 eller snarest derefter. Stillingen er en toårig ansættelse med ansættelsesperiode fra den 15. september 2026 til den 14. september 2028. Om os Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH) ved Københavns Universitet er et førende forsknings- og uddannelsesmiljø inden for veterinær- og husdyrvidenskab. Instituttet samler omkring 360 medarbejdere fordelt på fire sektioner og udfører forskning, der bidrager til løsninger på centrale udfordringer inden for dyresundhed, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og infektionssygdomme. Stillingen er forankret i forskergruppen Experimental Fish Models (EXFIMO) i Sektion for Parasitologi og Patobiologi (PAP). EXFIMO forsker i udvikling og anvendelse af eksperimentelle fiskemodeller til studier af sygdomsmekanismer, immunologi og værts-patogen-interaktioner med fokus på at styrke både veterinær og biomedicinsk forskning. Gruppen indgår i et tværfagligt forskningsmiljø, hvor forskning i fiskesundhed, infektioner og sygdomsmodeller bidrager til ny viden om sundhed hos både dyr og mennesker. Dine arbejdsopgaver Stillingen er på 25 timer om ugen. Du vil få en central rolle i den daglige drift af vores zebrafiskefacilitet og bidrage til den generelle drift af forskningsmiljøet, som huser to forskergrupper. Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte pasning af zebrafisk, herunder fodring, rengøring og vedligeholdelse af kar og faciliteter samt øvrige forefaldende opgaver relateret til driften af fiskestalden. Derudover forventes du at assistere ved gennemførelse af forsøg, herunder bidrage til planlægning, forberedelse og praktisk opsætning. Du vil også deltage i undervisningsaktiviteter og have ansvar for at instruere studerende i arbejdsgange og procedurer i vores GMO-dyrerum. Kendskab til gældende GMO-regler og erfaring med registrerings- og laboratoriestyringssystemet LabGuru vil være en fordel, da al dokumentation, forsøgsaktivitet og fiskeregistrering håndteres her. Som en del af stillingen forventes du desuden at kunne deltage i prøvetagning fra både zebrafisk og regnbueørred efter behov. Erfaring med basale laboratorieteknikker, herunder genotypning samt oprensning af DNA og RNA, er derfor ønskelig. Dine arbejdsopgaver omfatter: Daglig drift af zebrafiskestalden Assistance ved forsøg og prøvetagning Deltagelse i undervisningsaktiviteter og introduktion til GMO-dyrerum Basale laboratorieteknikker Vi forventer At du har bestået et Felasa ABD kursus eller tilsvarende At du har erfaring med pasning af zebrafisk At du har erfaring med eksperimentelt arbejde med fisk At du har erfaring med LabGuru At du har en praktisk og systematisk tilgang til arbejdet At du er villig til at tage ansvar At du taler dansk og engelsk At du trives i et travlt og dynamisk forskningsmiljø Vi tilbyder Et selvstændigt og alsidigt deltidsjob i et aktivt og internationalt forskningsmiljø, hvor du får en central rolle i den daglige drift af en zebrafiskefacilitet. Du bliver en del af et tæt samarbejdende team i et hus med to forskningsgrupper, hvor der er fokus på både høj faglighed, dyrevelfærd og god laboratoriepraksis. Du får en varieret arbejdsdag med både rutineopgaver og deltagelse i forskningsaktiviteter, samt mulighed for at bidrage direkte til planlægning og udførelse af forsøg. Der er desuden gode muligheder for faglig udvikling inden for forsøgsdyrsarbejde, laboratorieteknikker og arbejde i et forskningsmiljø med høj specialisering. Stillingen giver desuden mulighed for tæt samarbejde med forskere, teknikere og studerende samt indblik i både undervisning og avancerede eksperimentelle modeller inden for fiskebiologi og infektionsforskning. Læs mere om instituttet på https://ivh.ku.dk Løn- og ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten mellem Skatteministeriet og Akademikerne. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 25 timer. Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader Din ansøgning Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning vedlagt indskrivningspapir og CV via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest den 23. august 2026. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 35. Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Yderligere spørgsmål Spørgsmål til stillingen kan rettes til forskergruppeleder Louise von Gersdorff Jørgensen, [email protected] , mobil: 22833464.