About this role
Talentech - Projekt Risk Manager til volumenprojekterne Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Projekt Risk Manager til volumenprojekterne Vil du være med til at forbedre risikostyringen i samfundskritiske anlægsprojekter? Som Projekt Risk Manager sikrer du, at vores programmer og projekter leverer effektivt - og at vi er på forkant med risici og uforudsete situationer, der udfordrer fremdrift i eksekveringen. Bliv del af et fagligt miljø i Fredericia På hovedkontoret i Fredericia bliver du en del af afdelingen Projektøkonomi Mega og Projektrisk, der består af 16 engagerede kollegaer og hvor du kommer til at indgå i risikostyringsteamet, der består af 9 Projekt Risk Managere. Teamet har ansvar for at udvikle risikokulturen og sikre, at risikostyring bliver tænkt tidligt ind i vores anlægsprojekter - fra planlægning til realisering. Du varetager og udvikler risikostyringen i programmer og projekter Som Projekt Risk Manager bliver du tilknyttet et eller flere programmer med projekter i forskellige faser, som reinvesterer eller udbygger vores el-infrastruktur. Du har ansvar for, at risikostyringen er både rettidig, handlingsorienteret og værdiskabende, og du tager ejerskab og stiller de rigtige spørgsmål, så risici bliver identificeret og håndteret. Dette gør du i tæt samarbejde med en Projektøkonom og en Projektcontroller, der også er en del af Økonomistyringsområdet. Dine opgaver omfatter bl.a.: Afholde risikoopfølgningsmøder og facilitere risikoworkshops Sikre at risikostyring bruges aktivt i projekterne og programmerne via gode processer og sammenhæng i risikostyringen på tværs Rapportere et handlingsorienteret risikobilledet til ledelsen og følge op på mitigerende tiltag Rådgive om kontraktuelle risici og fremme risikokulturen i projektorganisationen Bidrage til udvikling af risikostyring som fagområde Du samarbejder tæt med projektledere, specialister, leverandører og ledere, og finder løsninger i fællesskab på tværs af fagligheder. "Vi arbejder målrettet for at gøre risikostyring til en aktiv del af projektstyringen - ikke noget vi bare dokumenterer, men noget vi handler på og er på forkant med. Det kræver nysgerrighed, kritisk sans og evne til at udfordre konstruktivt, som er værdsat i teamet", siger Maja Kirk-Laursen, Senior Manager i Projektøkonomi Mega og Projektrisk Dygtig kommunikator med interesse for facilitering Vi forestiller os, at du har en teknisk eller økonomisk uddannelse på min. bachelorniveau. Det er ikke nødvendigt at du har flere års erfaring med risikostyring, men vi lægger vægt på, at du har en nysgerrig, har kritisk sans, og evne til at sætte dig ind i nye områder og beskrive en sammenhæng. Du er motiveret for at lære nyt og har en stor interesse for at dyrke risikostyring som fagområde. For at gøre det godt i rollen, skal du: trives i en selvstændig, opsøgende og kontaktstærk rolle have en god abstraktionsevne og systemforståelse og være matematisk funderet være vedholdende - du kan bidrage med konkrete anbefalinger med en sikker fremtoning, om er samtidig fleksibel og går konstruktivt ind i at finde pragmatiske løsninger holde fokus på detaljen og se den større sammenhæng Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os? Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest muligt og senest den 30. august 2026. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen den 8. september, hvor vi holder 1. samtale online, og den 15. september, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia. Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Maja Kirk-Laursen, Senior Manager i Projektøkonomi Mega og Projektrisk på +45 51677848. Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her. Du bliver en del af Energinet Koncernøkonomi og Business Support, der understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, procesudvikling, økonomistyring, shared services og workplace experience. Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi. For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her Arbejdstid Arbejdssted Fredericia Kontakt Ansøgningsfrist 30-08-2026 Følg os Del