About this role
Søger du et job med udfordringer og fokus på menneskelige relationer? – Så se her! Mit navn er Freddy Hansen, jeg er 58 år, og jeg bor i Hjallerup (9320). Jeg er spastisk i det meste af min krop, og sidder i kørestol. 2 gange ugentlig træning med min fysioterapeut. Jeg elsker at tage til koncerter, i biografen og på ture, men samtidig er jeg også en hyggetrold, som nyder at se Den Store Bagedyst og hygge på terrassen med at grille eller lave pizzaer i min pizzaovn. Jeg elsker hjemmebag. Jeg har ikke noget talesprog, men kommunikerer primært via computer og taleplader, så vi kan sagtens snakke sammen. Det går bare langsomt. Arbejdet Du skal fungere som mine arme og ben. Arbejdsopgaverne er meget alsidige og ingen dage er ens. Overordnet består opgaverne af: Ledsagelse til aktiviteter og ture ud af huset. Ledsagelse til fysioterapi hver onsdag, som du deltager aktivt i sammen med mig. Personlig pleje (jeg bruger kateter). Rengøring og andre huslige opgaver. Jeg har en lille have med et højbed, med agurker og tomater og et lille bed med blomster. Jeg nyder når vi nusser om det. Madlavning + give mig mad. Hjælpe mig med at planlægge en hverdag, hvor der sker noget, da jeg elsker at have en fyldt kalender, men ikke altid er god til at tage initiativ. Hvem er du? Du er initiativrig, engageret og har højt humør. Du skal have kørekort (B). Du skal gerne have lyst til at blive længe i stillingen. Du er fleksibel. Du kan lide hunde (jeg har en lille dværgpuddel). Du skal trives med ikke at sidde på hjælperværelset, og vente på jeg kalder. Du skal tværtimod ville deltage aktivt i min hverdag, og meget gerne komme med ideer til, hvad vi kan fylde dagen med, så jeg ikke bare sidder og glor på min computerskærm. Du skal være fleksibel, som resten af mit team, så vi altid kan få den rigtige hjælper til de forskellige opgaver. Timeantal Der er tale om en fast stilling på 30 pr. uge. Vagtplanen kører efter et fast 4-ugers rul. Ansættelse Du vil blive ansat i en BPA ordning, hvor jeg er daglig arbejdsleder og BPA Support fungerer som arbejdsgiver. Der aflønnes jfr. Brønderslev Kommunes udmåling. Ansættelse hurtigst muligt. Der afholdes samtaler løbende. Ansøgning: Hurtigst muligt – og senest den 15. september 2026. Har du spørgsmål er du velkommen til ringe på tlf.: 50401857 Jeg glæder mig til at høre fra dig. Kontakt: Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på [email protected] Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til [email protected] Husk at skrive i ansøgningen at det er hos Freddy, du søger. BPA Support Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger. Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto. Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil HER