About this role
Vil du stå i spidsen for en af Danmarks største og mest specialiserede skoler og bidrage til at forme fremtidens specialområde i Aarhus? På Stensagerskolen tror vi på, at alle børn og unge har ret til læring, udvikling, fællesskab og livskvalitet. Vi søger en skoleleder, der kan samle mennesker om en fælles retning, lede gennem relationer og samtidig sikre en stærk drift i en kompleks organisation med høje faglige ambitioner. Om skolen Stensagerskolen er en af landets største specialskoler og Aarhus Kommunes største skole målt på antal medarbejdere. Vi tilbyder et højt specialiseret undervisnings- og fritidstilbud til børn og unge med betydelige fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Hver dag arbejder omkring 260 engagerede medarbejdere for at skabe de bedste udviklingsmuligheder for cirka 310 elever, hvoraf 180 SFO-børn går i SFO. Skolen er fordelt på to matrikler i Brabrand og Viby og er kendetegnet ved høj faglighed, stærke relationer og et helhedsorienteret børnesyn. Stensagerskolens vision er at være den bedst tænkelige skole for de børn, som visiteres til os. Vi arbejder ud fra et bredt læringsbegreb for at sikre udvikling af alle skolens børn i forhold til det enkelte barns potentialer og udviklingsmuligheder. Vi arbejder med en bred vifte af evidensbaserede metoder, dokumentationsformer og redskaber til børn og unge med særlige behov. Du vil møde en mangfoldig personalegruppe med stor erfaring og mange forskellige fagligheder, det være sig medarbejdere med en pædagogisk og lærerfaglig baggrund, fysioterapeuter, logopæder og musikterapeuter. Alle med det til fælles, at de brænder for målgruppen, er fagligt dygtige, løfter i flok og er optagede af hele tiden at udvikle praksis, så eleverne får de bedst mulige betingelser for læring, trivsel og et godt liv. Samtidig er det en arbejdsplads med høje følelsesmæssige krav, hvor omsorg, psykologisk tryghed og et stærkt arbejdsmiljø er afgørende for, at både medarbejdere og ledere kan lykkes. De kommende år bliver særligt spændende. Skolen skal inden for en årrække igennem en større forandringsproces, hvor organisationen skal tilpasses en ny struktur med en kommende søsterskole og en geografisk opdeling af aktiviteterne. Om jobbet Som skoleleder får du det samlede personaleansvar og sætter retning for skolens udvikling i tæt samspil med skolebestyrelse, lederteam og medarbejdere inden for rammerne af Folkeskoleloven og de politiske beslutninger i Børn og Unge. Du omsætter skolens værdier, vision og strategi til tydelige prioriteringer og sikrer, at ressourcerne anvendes, så kvaliteten i kerneopgaven fastholdes og samtidig tager du ansvar for du en stabil og velfungerende drift med styr på økonomi, ressourcer og administrative processer. Med en systematisk og dataorienteret tilgang, følger du op på trivsel og faglige resultater og omsætter disse til strategi og prioriteringer. Samtidig skaber du rammer, der understøtter både elevernes læring og trivsel og medarbejdernes mulighed for at lykkes. Du har det overordnede ansvar for den årlige planlægning, herunder fagfordeling, skemalægning samt fastlæggelse og opfølgning på udviklings- og indsatsområder, og du skal lede et team, som rummer både nye og erfarne ledere med stor faglighed, høj motivation og et stærkt ønske om at udvikle skolen sammen. Teamet består af en viceskoleleder og seks pædagogiske ledere og er kendetegnet ved en god dynamik og et godt sammenspil imellem hinanden, hvilket er afgørende for samarbejdet i opgaverne, som rummer stor kompleksitet. Øvrige fokusområder Som skoleleder på Stensagerskolen skal du: Sætte skolens faglige fundament i spil i arbejdet med indsatsen Bredere Børnefællesskaber Understøtte og fastholde god trivsel, et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur Varetage en betydelig ledelsesopgave inden for økonomi, drift og administration Have blik for et udvidet forældresamarbejde, og kunne udvise forståelse for en forældregruppe som står i en særlig livssituation og et fokus på forældrene, som skolens vigtigste samarbejdspartnere Om dig Du motiveres af en oprigtig interesse i at skabe gode rammer for børn og unge med særlige behov, og du trives i en kompleks organisation, hvor både det menneskelige, det faglige og det driftsmæssige kræver stor opmærksomhed. -Du er en tydelig og samlende leder, som skaber tillid, psykologisk tryghed og et naturligt følgeskab gennem dialog og faglig integritet -Du er en dygtig kommunikator, som formår at samarbejde med mange forskellige faggrupper og interessenter, og du befinder dig godt med at lede det omskiftelige ind i en politisk dagsorden, som skal omsættes til et særligt børnesegment -Du er beslutningsdygtig og skaber en fælles retning, samtidig med at du motiverer og involverer dine medarbejdere og rækker ud efter hjælp og inspiration, når opgaverne kræver det -Du udlever vores børnesyn både i ord og handling og forventer, at det er forankret i hele skolens praksis -Du har økonomisk forståelse, arbejder systematisk og struktureret med drift, planlægning og administration, og du har et godt overblik Vi tilbyder En stilling på en veldrevet og ambitiøs skole i udvikling, hvor barnets perspektiv er i centrum. Du får ansvaret for et stærkt specialtilbud og mulighed for sammen med dygtige medarbejdere og ledere at gøre en afgørende forskel for børn og unge i en særlig livssituation. Samtidig får du en central rolle i den forestående fission og mulighed for at sætte dit præg på en større forandringsproces. Løn og ansættelse Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Skoleledere ansættes i Børn og Unge som tjenestemænd. Derudover indplaceres du efter gældende forhåndsaftale, som er indgået med Aarhus Skolelederforening. Der er tale om en stilling uden højeste tjenestetid, som aktuelt aflønnes på trin 51 og aktuelt 59.500 i årligt tillæg (31/3-00 niveau). Aktuelt svarer det til kr. 800.000 årligt i nutidskroner. Der indhentes børneattest samt straffeattest. Krav til stillingen Du har ledelseserfaring fra skoleverdenen, er læreruddannet og pædagogisk velfunderet. Du har en relevant lederuddannelse og det er en fordel, hvis du har erfaring fra og viden om specialområdet. Du har desuden en god forståelse for økonomi, drift og administration. Hvis du vil vide mere Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Børn- og Ungechef Jette Bjørn Hansen på tlf. 29208057. Du kan læse mere her: Om Stensagerskolen: Stensagerskolen Om Børne- og Ungepolitikken: Børne- og ungepolitik . Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber . Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge . Om ledelse i Børn og Unge: Ledelse . Vi håber, du kan starte den 1. november 2026. Vi glæder os til at høre fra dig! Vi lægger vægt på en ansøgning, hvor du konkret forholder dig til skolens opgave og giver eksempler fra din praksis, der viser, hvordan du arbejder med ledelse i en kompleks skolekontekst. Du sender din ansøgning og bilag elektronisk senest den 31. august . Du får besked den 1. september hvis du bliver inviteret ind i ansættelsesprocessen. Første samtalerunde afholdes den 8. september fra kl. 14. Test og testinterview gennemføres den 9. og 10. september i samarbejde med HR-konsulenten. Anden samtalerunde afholdes den 15. september fra kl. 13.30. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet. I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejder- og ledelsesniveauer. Vi tror på at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge. Om Aarhus Kommune Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!