Now hiring

Pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til fastansættelse i Børnehaven Sofiendal, Dagtilbud Østerådalen @ www.aalborg.dk

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Dagtilbud Østerådalen, Børnehaven Sofiendal søger en pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til fast stilling. Stillingen er på 37 timer ugentligt, hvoraf de 30 timer ligger i Børnehaven Sofiendal. Timeresten på 7 timer vil blive placeret i en af de øvrige institutioner i dagtilbuddet eller i et nærliggende dagtilbud. Tiltrædelse d. 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter. Børnehaven Sofiendal er normeret til 66 børn i alderen 3 – 6 år og 4 børn på §4 fokuspladser. Børn på fokuspladser er en del af børnefællesskaber på tværs af almen- og special, men med udvidede muligheder for at kunne trække sig fra det store fællesskab til mindre etablerede fællesskaber. Det pædagogiske personale arbejder målrettet med børn, som har behov for omfattende, særlig støtte for at kunne indgå i børnefællesskabet. Børn og voksne er fordelt i 3 basisgrupper: 1 gruppe med de ældste børn og 2 grupper med de 3 – 4/5-årige børn. På alle grupper er børnene delt ind i spisegrupper med en voksen tilknyttet, - med fokus på, at alle er en del af en fælles gruppe. I løbet af dagen og ugen er børnene delt ind i mindre eller større sociale fællesskaber på tværs af spisegrupperne. Her tager det pædagogiske fokus udgangspunkt i læringsmiljøet, som er med til at understøtte barnets positive trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi har en struktur i dagligdagen, som giver god mulighed for, at vi kan hjælpe hinanden på tværs af grupperne. Vi ser den daglige struktur som et stillads, der giver plads til, at de voksne i egen gruppe/på tværs af grupperne i samarbejde kan fylde pædagogisk aktivitet i og sætte præg på dagligdagen. Vi arbejder med engagement, trivsel, arbejdsglæde og humor som vigtige grundsten i vores hverdagsliv og oplever en styrke i, at vi kan se muligheder frem for begrænsninger for alle børn og voksne. I Børnehaven Sofiendal er alle børn vigtige. Vi ser mangfoldighed og forskellighed som en styrke, og møder børn med respekt, accept, nysgerrighed, anerkendelse og rummelighed. Når man er barn i Sofiendal; Har børnelivet værdi i sig selv Er der plads til at være sig selv og være en del af trygge fællesskaber Har man en betydningsfuld stemme, og bliver mødt af voksne, der lytter og skaber rum for medbestemmelse Bliver man mødt af voksne, der ved, at børn har forskellige forudsætninger og gør det, så godt de kan Vi søger en pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent, som er relations stærk, nærværende, positiv og med stor interesse i at understøtte børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. En person, som med engagement og positiv tilgang kan arbejde selvstændigt med en mindre gruppe af børn, støtte børns deltagelse i fællesskabet, gå forrest og være igangsætter af aktiviteter og understøttende i pædagogisk praksis. En person, som kan tage selvstændigt ansvar både i det pædagogiske arbejde og i det daglige praktiske arbejde i hverdagen. Du skal have fokus på positiv og anerkendende kommunikation med børn og i dit samarbejde med kollegaer. Ligeledes i forhold til daglig kontakt med forældre, - både når børn bliver afleveret og når de bliver hentet, hvor der også kan være beskeder, der skal gives til forældrene. Vi vægter udelivet højt, - derfor skal du være i stand til at se uderummet som et udviklende og fleksibelt læringsrum. Du skal have interesse i at øve dig i det pædagogiske arbejde med børn, som har behov for omfattende særlig støtte for at indgå i børnefællesskabet og særligt tilrettelagte læringsmiljøer gennem hverdagens rutiner. Har du særlige interesser, kompetencer eller erfaring indenfor fx sprog, natur, motorik, kreativitet, eller andet du er optaget af, må du gerne skrive det i din ansøgning Arbejdsstedets adresse Børnehaven Sofiendal, Voergårdvej 10-12, 9200 Aalborg SV Ansøgningsfrist tirsdag d. 25. august 2026 Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag d. 9. september 2026 Løn og ansættelsesvilkår Løn efter gældende overenskomst For yderligere information vedr. stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Charlotte Bech Poulsen på telefon 9982 3656 Du kan indhente yderligere oplysninger på Børnehavens hjemmeside: https://boernehavensofiendal.aula.dk , Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest Forud for ansættelse, indhenter vi reference. Send ansøgning Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang. Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap. Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores