Now hiring

Fast mandagsvagt for en kvik dreng i Viborg @ DUOS A/S

Viborg, DenmarkOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Har du lyst til at bruge din pædagogiske faglighed i en fast 1:1-opgave, hvor relation, ro og kontinuitet er i centrum? Så har en kvik dreng i Viborg brug for dig hver mandag eftermiddag. Om opgaven Du bliver fast pædagogisk støtte for en kvik dreng, som har en hoftesygdom og bruger kørestol udenfor hjemmet. Han er en dreng, der nyder roligt samvær, højtlæsning, iPad og trykmassage, og han profiterer af en tryg og nærværende voksen omkring sig. Du henter ham fra skole og støtter ham i overgangen til hjemmet, hvor du skaber en rolig og forudsigelig eftermiddag. Du skal kunne aflæse hans behov, tilpasse støtten efter hans dagsform og hjælpe med at aflede, hvis han oplever smerter. Opgaven kræver, at du bruger din pædagogiske faglighed til at skabe tryghed, struktur og et godt samspil med ham. Derudover indgår lettere personlig pleje. Om dig Du er uddannet pædagog og trives i en tæt 1:1-relation, hvor den pædagogiske faglighed kommer i spil. Du er rolig, nærværende og god til at skabe en tryg og forudsigelig ramme. Du kan aflæse drengens signaler, tilpasse din tilgang efter hans dagsform og støtte ham uden at presse. Samtidig er du tålmodig og god til at skabe en relation, hvor han føler sig set og forstået. Arbejdstid Hver mandag kl. 12.30–16.00. Derudover vil der være mulighed for enkelte vikarvagter ved sygdom og ferie. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk Job ID: 187481

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores