About this role
Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet, AU Viborg – Forskningscenter Foulum søger en laborantpraktikant for en 1-årig periode, med start 1. februar 2027 eller snarest derefter. Om jobbet Som laborantpraktikant bliver du en aktiv del af et internationalt forskningsmiljø, som beskæftiger sig med grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for kerneområderne ernæring, sundhed og velfærd inden for husdyrproduktion, og ved anvendelse af dyremodeller som også relaterer sig til humane problemstillinger. Instituttet er det førende Animal Science institut med Danmarks mest tidssvarende og velfungerende stald‐ og laboratoriefaciliteter. Du vil indgå i sektionernes laborantgrupper. Du vil på tværs af forskergrupper i tre sektioner få mulighed for at arbejde med metoder og teknikker inden for analytisk kemi, mikrobiologi og immunologi og prøveopsamling fra dyreforsøg. De anvendte metoder omfatter kromatografi, mikrobiologiske metoder, ELISA og andre immunologiske metoder Du vil få grundig oplæring inden for de enkelte analyser og metoder, så du opnår en god erfaring og bliver i stand til at arbejde selvstændigt. Du tilbydes således en spændende praktik på en dynamisk arbejdsplads, der vil give dig kendskab til en bred vifte af kemiske, mikrobiologiske og immunologiske metoder samt dyreforsøg. For at komme i betragtning skal du før praktikperioden påbegyndes have afsluttet undervisningsdelen af laborantuddannelsen i Danmark, og medsende de seneste opnåede karakterer ved ansøgning. Vi forventer at: du har masser af energi og elsker at arbejde i laboratoriet du trives med skiftende arbejdsopgaver du har mod på at tale engelsk, da vi har flere udenlandske medarbejdere du er nysgerrig og har gode samarbejdsevner du har interesse for at lære forskellige teknikker indenfor kemiske, mikrobiologiske og immunologiske metoder. Ansættelsesbetingelser Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer, og arbejdsstedet er Aarhus Universitet, Blichers allé 20, 8830 Tjele, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab. Ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner. Mere information Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte AC-TAP Rikke Brødsgaard Kjærup på tlf.: 60202642 Du kan læse mere om Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på: http://anivet.au.dk Formalia Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Du kan læse mere om lønniveauer i staten her. Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge. Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.