Now hiring

Talentech - Teamleder til Bilskade @ GF Forsikring A/S

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Talentech - Teamleder til Bilskade Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Brænder du for tydelig ledelse, stærk fremdrift og mærkbare forbedringer? Og vil du være med til at forme fremtidens Skadehjælp i en afdeling med passionerede medarbejdere og lederkolleger, der løfter i flok til gavn for vores mange medlemmer? Skadehjælp i GF Forsikring er i bevægelse. Vi arbejder målrettet med at skalere vores kapacitet, styrke vores drift og levere en endnu bedre medlemsoplevelse. Nu søger vi en teamleder til Bilskade, der kan kombinere tydelig ledelse i hverdagen med forandringskraft og omsætte ambitionen om effektiv og empatisk skadehjælp til praksis. I Bilskade er der ca. 35 passionerede og dygtige medarbejdere, der har som hovedopgave at behandle skadeanmeldelser på bilforsikringen. I er 2 teamledere, der sammen sætter retningen og varetager den daglige ledelse af teamet. GF Forsikring er en organisation med korte beslutningsveje, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Digitalisering, AI, procesforbedringer og data er centrale værktøjer i vores udvikling. Sammen med din duoleder og resten af lederteamet i Skadehjælp har du en afgørende rolle i at omsætte ambitioner til konkrete handlinger, der kan mærkes af både medlemmer og medarbejdere - og som bliver forankret i hverdagen. Du får reference til Skadechefen, og din daglige arbejdsplads bliver i GF Huset i Odense. Da Bilskade har medarbejdere ansat i vores afdeling i København S, må du forvente arbejdsdage på Sjælland. Drift og udvikling med tydelig ledelse Din opgave bliver i høj grad at optimere skadebehandlingen for vores medlemmer. Det gør du ved at gå forrest og ikke mindst udvikle dine medarbejderes kompetencer, så de matcher kravene fra medlemmerne og den øvrige organisation. Skadebehandlingen i GF Forsikring foregår på højt fagligt niveau med fokus på empatisk, nærværende og effektiv skadebehandling med hovedformålet at hjælpe skadelidte bedst muligt videre. Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet: Sikre stabil drift med tydelige prioriteringer Udfordre arbejdsgange og processer Drive effektiviserings- og forbedringsinitiativer fra idé til implementering og forankring Fastholde en succeskultur med høj trivsel og performance: Tillidsbaseret, passioneret og professionelt Arbejde målrettet med NPS og eNPS Ledelse, coaching og kompetenceudvikling af dit team Skabe overblik og retning, når opgaver og forventninger er mange Være med til at styrke samarbejdet på tværs i afdelingen med udgangspunkt i "Ét Skadehjælp" Din succes måles i høj grad på dit teams performance og din evne til at formidle og forankre nye processer og arbejdsgange, som er en del af dagligdagen hos GF Forsikring. Høj faglighed, effektiv skadebehandling og ikke mindst højt medarbejdertilfredshed og medlemstilfredshed er såvel dine som dit teams fokusområder. Kommunikerende teamleder med kendskab til skadearbejde Du sidder i dag i en lignende lederstilling i forsikringsbranchen, eller også har du ambitioner om at kombinere din faglige viden fra en skadeafdeling med et ledelsesmæssigt talent. Det afgørende er, at du er synlig, nærværende og har en resultatorienteret lederprofil. Som person er du udadvendt, kommunikerende og en empatisk leder. Du er ikke bange for forandringer, og du har fokus på at skabe resultater gennem mennesker samt er velovervejet i dine beslutninger. Det falder dig desuden naturligt at løse problemer på egen hånd. GF tilbyder dig Du bliver en del af et stærkt fællesskab og en afdeling, der emmer af energi og passion. Vi vil lykkes sammen - både som mennesker og som forretning. Du indgår i et lederteam med høj grad af tillid, tydelig retning og stærk eksekveringskraft. Derudover får du: mulighed for at præge både drift og udvikling i en central afdeling et miljø med fokus på medlemsoplevelse, kvalitet, effektivitet og trivsel attraktive personalegoder, herunder rabat på forsikringer, lækker kantine, massageordning og aktivitetsklubber et grundigt introforløb, hvor du lærer GF, dine kolleger og vores kultur at kende Du bliver også en del af en særlig GF-kultur med tillid, passion og professionalisme. Vi taler om den særlige "GF-ånd", som gør os til noget helt unikt. Vi lever efter princippet "overskud til hinanden", og her bliver du mødt med smil, et godmorgen på trappen og en åben og imødekommende stemning. Vi har brug for dig snarest muligt Upload din ansøgning sammen med dit CV og relevante papirer. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skadechef Morten Maiboe, tlf. 2725 5429, [email protected]. Alle henvendelser behandles fortroligt. Ansættelse er snarest muligt. Vi indkalder til samtaler løbende og lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Vi glæder os til at høre fra dig. Ansøgningsfrist Kategori Stillingstype Ledelse Arbejdssted Fyn, Odense, hovedkontoret Følg os GF Forsikring er et medlemsejet selskab med over 400.000 medlemmer. For os handler det altid om at give vores medlemmer den hjælp og service, de har brug for, og med mere end 1.000 kolleger spredt over hele Danmark yder vi både digital og lokal, nærværende og empatisk rådgivning - uanset hvor i landet vores medlemmer befinder sig. Alle centrale funktioner lige fra Skadehjælp til mødebooking, kommunikation, marketing, IT og jura er samlet i GF Huset i Odense, der også har en afdeling i København. I GF Forsikring har vi overskud til hinanden - både i forhold til vores medarbejdere og medlemmer. Vi har bl.a. vores overskudsdeling, som betyder, at når året er gået, så deler vi overskuddet. I 2026 betyder det mere end 185 millioner kroner tilbage til medlemmerne.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores