About this role
Talentech - Produktionschef til nyt teknisk klargøringscenter i Vamdrup Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Produktionschef til nyt teknisk klargøringscenter i Vamdrup Vil du stå i spidsen for et helt nyt teknisk klargøringscenter og være med til at bygge en afdeling op fra bunden? Trives du med ansvar, ledelse og optimering af processer? Så er det måske dig, vi søger som produktionschef til vores nye tekniske klargøringscenter i Vamdrup. Vær med fra starten Som produktionschef får du en central rolle i at opbygge vores nye tekniske klargøringscenter, hvor biler klargøres teknisk, inden de sendes videre til Ejner Hessels landsdækkende afdelinger. Du bliver med andre ord en nøgleperson i at skabe de rammer, processer og arbejdsgange, der sikrer et effektivt flow og høj kvalitet hele vejen gennem klargøringen. Du bliver ansvarlig for den daglige drift og får en nøglerolle i at planlægge produktionen flere uger frem, så kapacitet, kvalitet og levering går hånd i hånd. I første omgang planlægger vi to holdskifte, som vi forventer at udvide til tre holdskifte på sigt. Derfor søger vi en leder, der trives med udvikling og har lyst til at være med på rejsen. Dine primære opgaver Lede og udvikle den daglige produktion. Opbygge og videreudvikle klargøringscentret. Planlægge kapacitet og produktionsflow flere uger frem. Sikre, at biler klargøres effektivt og leveres i rette kvalitet til Ejner Hessels landsdækkende afdelinger. Rekruttere, lede og udvikle medarbejderne i klargøringen. Samarbejde med Ejner Hessels øvrige afdelinger om et optimalt flow. Hvem er du? Vi forestiller os, at du har erfaring med produktionsledelse, værkstedsdrift eller en lignende lederrolle. Derudover er du: En synlig og motiverende leder. Struktureret og god til at planlægge. Drevet af at optimere processer og skabe resultater. Beslutningsstærk og god til at bevare overblikket. Hos Ejner Hessel bliver du en del af en familieejet virksomhed med mere end 2.000 kolleger fordelt på 38 afdelinger. Du får en unik mulighed for at sætte dit præg på en helt ny afdeling, hvor du får stor indflydelse på både den daglige drift og den fremtidige udvikling. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Share Share Post Email Share Tiltrædelsesdato Start hurtigst muligt Arbejdstid Stillingstype Kategori Værksted Arbejdssted Vamdrup Kontakt