About this role
Har du evt. et sabbatår eller to kunne dette være noget for dig. Galaksen søger en ufaglært køkkenmedhjælper pr. august, der har lyst til at blive en del af vores køkkenteam og bidrage til hverdagen med praktiske køkkenopgaver på tværs af hele institutionen. Om jobbet Som køkkenmedhjælper bliver du en vigtig del af vores hverdag. Du vil være tilknyttet vores produktionskøkkenet i Multihuset, men du vil også have opgaver i de mindre køkkener ude i børnehusene. Stillingen kræver, at du trives med mange forskellige praktiske opgaver — store som små. Dine opgaver vil blandt andet være: Opfyldning af lager og varemodtagelse Rengøring og oprydning i køkkener og depoter Kørsel af mad ud til husene Opvask i både det store produktionskøkken og i de små køkkener ude i husene Vasketøj og andre praktiske ad hoc-opgaver På travle dage hjælpe med frugt- og grøntskæring Sikre orden og struktur i et højt tempo Vi søger dig, som: Har en god fysik og trives med fysisk arbejde og højt tempo Er mødestabil, fleksibel og tager ansvar Har overblik over egne opgaver og selv tager initiativ, når du ser noget, der skal gøres Er positiv, samarbejdsvillig og bidrager til et godt arbejdsmiljø Er en ægte teamplayer og trives i et travlt, men humoristisk og hjælpsomt fællesskab Er stabil og fleksibel, samt indstillet på mange varierende opgaver. Om os Galaksen er er en stor, integreret daginstitution med ca. 250 børn i alderen 0–6 år, der skal laves mad til hver dag. Vi er placeret i det nordlige Vejle og består af fire huse samlet på samme matrikel. Vi tilbyder dig En fast stilling i en stor, levende institution Et køkkenteam med klare rammer, god støtte og godt humør En arbejdsdag med variation og masser af muligheder for at gøre en forskel Et arbejdsmiljø, hvor fællesskab, trivsel og samarbejde vægtes højt – man bliver en del af et stort fællesskab på tværs i Galaksen, bestående af mange forskellige faggrupper. Ansættelsesvilkår Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst Ansøgningsfrist 16. august 2026 Samtaler forventes afholdt Vi afholder samtaler løbende og senest Har du lyst til at vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Signe Schmidt Damgaard på [email protected] . Oplysning om startløn Ansættelse sker efter overenskomst for husassistenter, §4 stk. 2. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 25.657 / ligger i intervallet 25.657 og 28.375 afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling. Attester Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke. Send din ansøgning Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v. Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.