About this role
Vi søger autoriserede bioanalytikere til flere 37 timers vikariater i vores bakteriologiske afsnit. Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor kvalitet, samarbejde og udvikling går hånd i hånd? Brænder du for at gøre en reel forskel for patienterne - døgnet rundt - og har du lyst til at bidrage til udviklingen af fremtidens mikrobiologi? Så er det måske dig, vi søger. Vi tilbyder • både faste stillinger og vikariater af forskellig længde ledige til besættelse pr. 15. september 2026 eller efter nærmere aftale Velkommen til en afdeling med høj faglighed Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab med ca. 140 engagerede medarbejdere: bioanalytikere, læger, molekylærbiologer, hygiejnesygeplejersker, sekretærer og IT-specialister. Sammen leverer vi årligt ca. 750.000 analyser af høj kvalitet til gavn for patientbehandlingen. Vi lægger vægt på samarbejde og faglig sparring. Vi spørger hellere én gang for meget end én gang for lidt. Hver tirsdag har vi intern undervisning på tværs af faggrupper, og flere af vores analyser er akkrediteret efter ISO 15189. Vi står foran en spændende udvikling med nye laboratoriefaciliteter, øget automatisering og digitalisering af bakteriologien. Om bakteriologisk afsnit Bakteriologien er et døgnåbent afsnit med et velfungerende vagtsamarbejde. Dagvagten starter kl. 07.00, og der er i flere funktioner mulighed for fleksibel mødetid frem til kl. 07.30. Herudover har vi arbejdsdage med forskudt dagstid, aftenvagter samt nattevagter. Nattevagter er fra kl. 23.00 - 07.00 og varetages selvstændigt, dog forventes du ikke at indgå i nattevagter det første år, da det kræver stort kendskab til afdelingen. Når du er oplært, har du i gennemsnit én vagt eller én dag med forskudt dagstid om ugen. Du får stor indflydelse på egen vagtplan via MinPlan, hvor du kan ønske vagter inden den endelige 20 ugers plan lægges. En god og tryg start Vi prioriterer en grundig introduktion. Oplæringen foregår primært som sidemandsoplæring med erfarne kolleger og suppleres af teoretisk undervisning ved afdelingens undervisere. Du får gradvist mere ansvar i takt med din oplæring og vil altid have mulighed for faglig sparring med erfarne kolleger og læger. Dine arbejdsopgaver Dine arbejdsopgaver kan f.eks. omfatte udpakning, registrering og udsåning af prøver analyse af hasteprøver på BD MAX, GeneXpert og LIAT betjening af automatiseret udstyr aflæsning af dyrkninger samt resistensbestemmelse PCR-analyser i fæces- og mykologilaboratoriet mikroskopi af parasitter. Vi forventer, at du er autoriseret bioanalytiker kan arbejde i et akkrediteret laboratorium og er kvalitetsbevidst er mødestabil, fleksibel og omstillingsparat er arbejdsom og ansvarsfuld trives i både selvstændigt og tværfagligt samarbejde bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø. Erfaring med klinisk mikrobiologi er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for en grundig oplæring. Vi tilbyder også et spændende specialiseret område med stor betydning for patientbehandling grundig oplæring og løbende faglig udvikling i dagligdagen et forpligtende fællesskab hvor den enkelte medarbejder bidrager til læring og udvikling et stærkt og uformelt kollegialt fællesskab mulighed for at være med til at præge udviklingen af fremtidens mikrobiologi. Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Husk at angive i din ansøgning, hvilke vikariater du søger. Kontakt Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til overbioanalytiker Pia H. Plougmann tlf. 2477 9903 (ferie i uge 27-28-29) eller overbioanalytiker Jannie A. Fogtmann tlf. 2477 9774 (ferie i uge 30-31–32). Ansøgning Ved ansøgning skal autorisations ID oplyses. Ansøgningsfrist er søndag den 23. august 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 7. og 8. september 2026. Vi glæder os til at læse din ansøgning. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk