About this role
Talentech - Projektleder til komplekse EU-projekter på forsvarsområdet Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Projektleder til komplekse EU-projekter på forsvarsområdet Vil du stå i spidsen for Teknologisk Instituts rolle i store, banebrydende og internationale forsvarsprojekter i et af Europas førende miljøer inden for robotteknologi og innovation? Vi søger en stærk projektleder, der kan styre komplekse forsknings- og udviklingsprojekter sikkert i mål og samtidig være med til at definere fremtidens forsvarsportefølje på Teknologisk Institut. Du får en central, udadvendt rolle med stor kontaktflade på både den danske og europæiske scene. Led Instituttets indsats i fronten af den teknologiske udvikling Som projektleder får du ansvaret for Teknologisk Instituts rolle i tre store EU-finansierede forsvarsprojekter (EDF). Det er komplekse forsknings- og udviklingsprojekter (FoU) med mange europæiske partnere, herunder virksomheder, universiteter og andre forskningsinstitutioner, hvor du skal sikre en sund projektøkonomi, høj kvalitet i dokumentationen og en stærk styring på leverancer. En central del af rollen er at kunne navigere i denne type forsknings- og udviklingsprojekter som helhed. Du behøver ikke forstå alle de tekniske detaljer, men du skal kunne styrke vores netværk mod både virksomheder, vidensinstitutioner og forsvar og kunne tale med både professoren, CEO'en, majoren og de udførende på projektet. Du planlægger og deltager desuden i praktiske field-tests i udlandet - en konkret og afgørende del af projekternes succes. Du bliver samtidig Instituttets ansigt udadtil. Du repræsenterer os på messer, udstillinger og showcases og formidler projektresultater til både fagligt og bredt publikum - potentielt i medierne. Derudover bliver du en aktiv del af vores arbejdsgruppe for nye forsvarsinitiativer. Her bruger du dit netværk til ikke bare at spotte trends, men også til at opbygge og vedligeholde relationer til fremtidige samarbejdspartnere og dermed være med til at definere Instituttets fremtidige roller i nye projekter. Rollen indebærer ca. 20-30 rejsedage om året. Robotløsninger på verdensplan Du bliver en del af Robotteknologi, som er et dynamisk center på Teknologisk Institut med 35 engagerede kolleger på et højt og bredt fagligt niveau. Vi udvikler og implementerer nye teknologier i både eksisterende og nye produkter. Vi er en af Europas førende robotinnovatører og en respekteret og efterspurgt partner i nationale og internationale projekter. Hos os får du rum til udfoldelse og mulighed for at præge og udvikle en voksende forsvarsportefølje, hvor du kommer til at tænke det næste skridt i tæt samarbejde med dygtige kolleger. Vi udfordrer dig fagligt gennem komplekse, tværfaglige projekter, og du vil gøre en reel forskel for forsvar, beredskab og samfundssikkerhed. Læs mere om vores arbejde her. Erfaren projektleder med teknisk forståelse og stærke samarbejdsevner Vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelsesbaggrund - f.eks. inden for produktudvikling og innovation, maskinteknik, robotteknologi eller lignende. En samfundsvidenskabelig eller militær baggrund kan også være relevant, hvis du har dokumenteret stærk teknisk forståelse. Du arbejder sandsynligvis i dag som projektleder, gerne fra et teknologisk og innovativt miljø, en videninstitution, forsvarsindustrien eller en virksomhed med internationale udviklingsprojekter. Vi forventer, at du: Har solid erfaring med projektledelse af komplekse, tværgående og internationale forsknings- og udviklingsprojekter. Har stærk forretningsforståelse og kan styre projektøkonomi, dokumentation, kvalitetssikring og leverancer. Kan opbygge, vedligeholde og aktivt bruge dine netværk af virksomheder, forskningsinstitutioner og forsvar, i din rolle som projektleder. Taler og skriver fejlfrit dansk og engelsk. Kan sætte dig ind i teknisk indhold og formidle det klart til både interne og eksterne målgrupper - fra forskere og ledere til forsvaret og udførende medarbejdere. Det er en klar fordel, hvis du har kendskab til forsvars- og sikkerhedsteknologi, eller indsigt i, hvordan den verden fungerer, samt erfaring med EU-/EDF-projekter og store internationale konsortier. Kendskab til, eller interesse for, robotteknologi, AI, vision/sensorer, industriel automation eller digitalisering vil ligeledes være et plus. Som person er du relationsstærk, positiv og opsøgende. Du er en stærk formidler, en udpræget holdspiller, der samtidig tager selvstændigt ansvar for at føre projekter i mål, og du trives med en stor kontaktflade og komplekse, tværfaglige opgaver. Du bliver en del af Teknologisk Institut På Teknologisk Institut tror vi på, at teknologi forbedrer erhvervsliv, samfund og menneskers liv - teknologi for en bedre fremtid. Vi arbejder uvildigt og med høj faglig integritet, og vi har en stor faglig bredde, der åbner for helhedsprægede og tværfaglige løsninger. Hos os får du engagerede kolleger, gode udviklingsmuligheder og en hverdag, hvor din indsats gør en forskel. Kontakt Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lars Dalgaard på tlf. 72203983. Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 12. august 2026. Vi holder samtaler i uge 34 og 35. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. På Teknologisk Institut er vores medarbejdere vores største ressource, og vi er altid på udkig efter nye kolleger, der er nytænkende og skaber værdi i et samarbejde. Vi styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1000 kollegers faglige ekspertise inden for områder som produktion, materialer, miljøteknologi, energi, fødevarer og meget mere. Vi arbejder for at udvikle dansk erhvervsliv og gavne samfundet. Derfor er det afgørende for os, at vi har innovative, samarbejdende og resultatorienterede medarbejdere, der har lyst til at gøre en forskel. Vores udstyr og laboratorier er i verdensklasse og med mange faglige kompetencer samlet ét sted, udvikler vi viden, teknologier, metoder og produkter, der virker i praksis, fordi vi tror på teknologi for en bedre fremtid. Søg her Ansøgningsfrist 12-08-2026 Arbejdssted Odense Del Share Share Post Email Share