Now hiring

Er du vores nye Commercial Director? Sæt retningen for salg og vækst i DTI Defence @ Teknologisk Institut

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Talentech - Er du vores nye Commercial Director? Sæt retningen for salg og vækst i DTI Defence Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Er du vores nye Commercial Director? Sæt retningen for salg og vækst i DTI Defence Vil du være med til at forme en strategisk satsning, der styrker Danmarks sikkerhed og dansk erhvervslivs konkurrenceevne? Vi søger en stærk kommerciel profil, der kan omsætte et stort markedspotentiale til konkret forretning i et af tidens mest betydningsfulde teknologifelter. Vær med til at bygge en helt ny division op Teknologisk Institut har oprettet en ny division for Forsvar og Beredskab for at støtte op om styrkelsen af både forsvar og beredskab i dansk og nordisk sammenhæng. Det er en vigtig strategisk satsning, hvor vi gennem de seneste fem år har opbygget stærke forsvars- og beredskabsrelevante værditilbud, bl.a. ved at være en af Danmarks førende aktører i EDF-projekter (European Defence Fund). Verden omkring os har ændret sig, og som betroet teknologipartner for samfund og erhvervsliv skal vi svare tydeligt på, hvordan vi bidrager til at sikre virksomheder og Danmark mod trusler fra både krig, krise og klima. "Teknologi for en bedre fremtid" betyder i dag også "for en mere sikker fremtid". Læs mere om vores arbejde og løsninger på forsvars- og beredskabsområdet her. Skab forretning i et strategisk vigtigt vækstområde Som Commercial Director får du, med reference til direktøren for Forsvar og Beredskab, ansvaret for at drive salget på et område med stort vækstpotentiale. Du indgår i et dynamisk og erfarent team, som arbejder på tværs af organisationen og spiller sammen med vores forretning inden for Materialer, Byggeri og Anlæg, Energi og Klima samt Produktion og Fødevarer. Dine ansvarsområder vil bl.a. inkludere at: Definere en forretningsplan og en go-to-market-strategi for forsvars- og beredskabsområdet med udgangspunkt i en grundig ekstern og intern markedsanalyse. Etablere, systematisere og drive processerne for lead-kvalificering, prioritering og pipeline-styring, herunder at sikre en tæt integration med Instituttets eksisterende systemer, så der skabes fuld gennemsigtighed og effektiv konvertering fra kontakt til kontrakt. Varetage Key Account Management for større kunder og samarbejdspartnere, herunder myndigheder og forsvarsindustrielle “primes". Fungere som den faglige og kommercielle brobygger, der kan omsætte komplekse testfaciliteter og R&D-kapaciteter til konkrete, letforståelige værditilbud over for forsvarssektorens aktører og myndigheder. Mobilisere den interne organisation omkring de mest lovende muligheder og bygge bro mellem marked, salg og Instituttets faglige kompetencer. Drive divisionens kommercielle succes ved at sikre en solid ordreindgang og at sikre, at projekterne eksekveres og faktureres som planlagt, så der skabes konkret omsætning og mærkbare resultater. Varetage personaleansvar for divisionens dedikerede kommercielle profiler samt opbygge og skalere teamet i takt med markedets udvikling. Et mandat til at bygge noget op og rykke et marked Hos Teknologisk Institut får du mulighed for at stå i spidsen for den kommercielle satsning og med din erfaring tage ansvaret for, at vi får succes på et marked i kraftig vækst og med afgørende betydning for Danmarks fremtidige sikkerhed. Du får mandatet, friheden og de faglige ressourcer til at sætte retningen, og du måles på den forretning, du skaber. Du arbejder tæt sammen med vores direktion, chefer og forretningsledere og får adgang til en bred portefølje af stærke teknologiske kompetencer, som du sammen med dem kan bringe i spil over for nøglekunder. I en flad organisation med korte beslutningsveje kan du eksekvere hurtigt og se resultaterne af dit arbejde i både pipeline, omsætning og strategisk position. Samtidig er det en rolle med mening, da du bidrager direkte til Danmarks sikkerhed og til dansk erhvervslivs konkurrenceevne i en tid, hvor det betyder noget. Erfaren kommerciel profil med tyngde fra forsvar eller beslægtede miljøer Du har en tung kommerciel profil med dokumenteret erfaring fra komplekse B2B- eller B2G-markeder, gerne fra forsvarsindustrien eller andre teknologitunge miljøer med lange salgscyklusser. Du har bevist, at du kan bygge bro mellem teknologi, marked og salg samt skabe konkret forretningsudvikling. Vi forventer, at du: Har erfaring med at udvikle og implementere go-to-market-strategier i komplekse markeder. Forstår, hvordan markedsmuligheder identificeres, kvalificeres og omsættes til forretning. Kan udarbejde processer for og arbejde struktureret med pipeline, prioritering, opfølgning og konvertering. Har respekt for teknologifaglighed og kan agere troværdigt i en teknologitung organisation. Er dygtig til at skabe relationer og opbakning internt - særligt hos chefer og andre nøgleinteressenter. Kan udøve stærk, direkte ledelse og samle et team om en fælles retning. Personligt har du naturlig tyngde, troværdighed og gennemslagskraft. Du er relationelt stærk, handlekraftig og resultatorienteret, og du trives i et felt med stor kompleksitet, mange interessenter og behov for at bygge noget op. Du har både strategisk overblik og vilje til selv at drive tingene fremad i praksis, og du kan udfordre organisationen på en konstruktiv måde. Du bliver en del af Teknologisk Institut Teknologisk Institut er et af Danmarks førende teknologi- og innovationsmiljøer med ca. 1.100 medarbejdere. Vi tror på, at teknologi forbedrer erhvervsliv, samfund og menneskers liv - teknologi for en bedre fremtid. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med stor faglig bredde, teknologisk specialisering og en kultur præget af høj faglighed, uvildighed og innovation. Vi arbejder tæt sammen med virksomheder, myndigheder og forskningsmiljøer om at udvikle, teste og implementere nye teknologiske løsninger med det formål at gøre Danmark mere sikkert. Læs mere om os som arbejdsplads på teknologisk.dk/job. Kontakt Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for Forsvar og Beredskab Sune Dowler Nygaard på tlf. 7220 2420. Vi forventer at holde samtaler i starten af september og ser frem til at modtage din ansøgning senest den 24. august 2026. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som led i ansættelsesprocessen og under ansættelsen kan der iværksættes baggrundstjek, som du i givet fald vil blive bedt om at medvirke til. På Teknologisk Institut er vores medarbejdere vores største ressource, og vi er altid på udkig efter nye kolleger, der er nytænkende og skaber værdi i et samarbejde. Vi styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1000 kollegers faglige ekspertise inden for områder som produktion, materialer, miljøteknologi, energi, fødevarer og meget mere. Vi arbejder for at udvikle dansk erhvervsliv og gavne samfundet. Derfor er det afgørende for os, at vi har innovative, samarbejdende og resultatorienterede medarbejdere, der har lyst til at gøre en forskel. Vores udstyr og laboratorier er i verdensklasse og med mange faglige kompetencer samlet ét sted, udvikler vi viden, teknologier, metoder og produkter, der virker i praksis, fordi vi tror på teknologi for en bedre fremtid. Søg her Ansøgningsfrist 24-08-2026 Arbejdssted Taastrup eller Aarhus Del Share Share Post Email Share

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores