About this role
Lønassistent Lønassistent Er du detaljeorienteret, ansvarsbevidst og trives du med faste deadlines og en stor kontaktflade? Så er stillingen som lønassistent hos Hartmann Packaging A/S måske det rigtige næste skridt for dig. Om jobbet Lønfunktionen består af to medarbejdere, der i fællesskab varetager lønkørslen og relaterede opgaver - for både timelønnede og funktionærer. Med reference til HR-chefen bliver du en del af et HR-team på i alt 4 personer, hvor samarbejdet er tæt og præget af faglig sparring i hverdagen. Lønfunktionen har en bred kontaktflade i organisationen og fungerer som kontaktpunkt og sparringspartner for både ledere og medarbejdere i forbindelse med lønrelaterede spørgsmål. Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte: • udarbejdelse af løn fra A-Z for både timelønnede og funktionærer • refusionsansøgninger og diverse indberetninger • opdatering og vedligeholdelse af medarbejderdata • afstemning af lønkonti og klargøring af nøgletal og statistikker til Group Finance og revisor • optimering af processer og arbejdsgange i lønfunktionen. Der arbejdes i lønsystemet EPOS og tidsregistreringssystemet Worklinq. Om Hartmann Packaging Hartmann Packaging A/S er blandt verdens førende producenter inden for salg og produktion af støbepapemballage i højeste kvalitet til æg og frugt. Virksomheden blev stiftet i 1917, og dens markedsposition er opnået via stærke teknologiske kompetencer og indgående erfaring med produktion af støbepap siden 1936. Hartmann Packaging A/S’ teknologi og produkter gør brug af genbrugspapir og er dermed et bæredygtigt alternativ til plastemballage. Hartmann Packaging A/S er en voksende international produktionsvirksomhed med hovedkontor i Danmark og aktiviteter på tværs af Europa samt Nord- og Sydamerika. Dine faglige og personlige kvalifikationer Du har erfaring med lønkørsel for både funktionærer og timelønnede - og du sætter en ære i, at lønnen er korrekt og udbetales til tiden. Derudover har du en god forståelse for de bogholderimæssige elementer, der følger med. Vi ser gerne, at du: • er nysgerrig og opdateret på reglerne - og kan omsætte dem i praksis • er serviceminded og god til samarbejde med både ledere og kollegaer • arbejder selvstændigt og tager ansvar • har struktur og overblik - også når tingene går stærkt • kender til Industriens Overenskomst, Funktionæroverenskomsten og Funktionærloven • har en positiv tilgang og bidrager til en god stemning i hverdagen. Det forventes, at du har - eller er indstillet på at få - bopæl maks. 45 minutters kørsel fra fabrikken i Tønder. Hos Hartmann Packaging A/S får du Hos Hartmann Packaging A/S er der en flad organisering, hvor der arbejdes målrettet og fokuseret og med plads til smil og højt humør. Her vægtes godt samarbejde og personlige relationer højt mellem alle medarbejderne i virksomheden. Herudover tilbydes du: • en grundig oplæring og introduktion, der klæder dig på til jobbet • et spændende job med personlig og faglig udvikling • god kantineordning, sundhedsforsikring, en attraktiv pensionsordning samt løn- og ansættelsesvilkår, der afspejler dine kvalifikationer og erfaring. Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål? Så lad os starte dialogen Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget velkommen til at kontakte Lars Grøn Nielsen, Lang Partners, pr. mail: [email protected] eller pr. telefon 60 61 55 59 eller Tonny Lang, Lang Partners, pr. mail: [email protected] eller pr. telefon 60 88 84 44. Ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at uploade dit CV og eventuel ansøgning via Lang partners hjemmeside Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt Søg jobbet Søg jobbet Søg jobbet Forretningsområde: Finance Sted: Hartmann Tønder, Hartmannsvej 2, 6270 Tønder Udløbsdato: 31-08-2026 Kontakt: × Din e-mail * Til * Besked til din ven Luk Send e-mail × Luk Hartmann blev grundlagt i Danmark i 1917. Hartmann Packaging A/S er verdens førende virksomhed inden for salg og produktion af moulded fiber emballage til æg og frugt. Vi er en virksomhed i vækst, der med vores teknologi og produkter gør brug af genbrugspapir og er dermed et bæredygtigt alternativ til plastemballage. Hartmann Technology er verdens førende producent af maskiner til moulded fiber emballage.