Now hiring

Sundhedsplejerske @ Sundhedsplejen

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Sundhedsplejerske til vikariat i Rødovre Kommune Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor sparring, udvikling og humor går hånd i hånd? Sundhedsplejen i Rødovre Kommune søger en engageret sundhedsplejerske til et vikariat på 37 timer til en kombineret skole- og spæd- og småbørnsstilling. “Vi har god plads til humor . Det giver energi til de faglige snakke – og dem er der mange af.” – Eva, sundhedsplejerske i 10 år Om os Organisatorisk er vi en del af social- og sundhedsforvaltningen. Vi er 15 sundhedsplejersker, en administrativ medarbejder og en leder – alle med høj faglighed og stort engagement. Vi arbejder forebyggende og sundhedsfremmende fra graviditet til 10. klasse og har en besøgsprofil med tæt kontakt til børn og familier. Vi er stolte af vores tværfaglige samarbejde, som tidligt er med til at styrke børn og unges trivsel, og som gør at familierne oplever sammenhæng. I Rødovre kommune tilbydes graviditetsbesøg, syv hjemmebesøg i barnets første leveår og halvandet års besøg til alle. Vi anvender screeningsværtøjerne ADBB, AIMS og PUF. Vi tilbyder Cos-P, Marte Meo, Fars legestue og Åbent hus. På skoleområdet tilbydes sundhedspædagogiske aktiviteter og individuel sundhedssamtale/ undersøgelse i 0., 1., 3., 5., 7., og 9. klasse. Vi tilbyder tværfaglige forløb i Vægtenheden for børn og unge fra 3 til 18 år og har et tæt tværfagligt samarbejde med blandt andre Fødselssamarbejdet, Børne- og Familieafdelingen, dagtilbud- og skoleområdet. “Det er trygt at være nyuddannet her, fordi der er mulighed for sparring hver dag.” – Maria, sundhedsplejerske i 5 år Din profil Vi søger dig, der: Er uddannet sundhedsplejerske Har erfaring med spæd- og skolebørn og trives i en kombineret stilling Du må gerne have erfaring med- og interesse i at arbejde med skolebørn med særlige behov Brænder for faget og bidrager med faglige drøftelser Er engageret, ser muligheder og er åben for forandringer Derfor skal du vælge os Hos os får du: Grundig introduktion og kollegial sparring Mulighed for faglig udvikling og indflydelse Tværfagligt samarbejde og spændende opgaver En kultur med fælles frokost og humor i hverdagen El-cykel til besøg – frisk luft og fleksibilitet Praktisk info Vikariat med start 1. oktober 2026. Vikariatet løber til 30. juni 2027 med mulighed for forlængelse. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst Arbejdssted: Sundhedsplejen, Tæbyvej 9, 1. I forbindelse med ansættelse indhentes børneattest. Ansøgning: Send din ansøgning online senest d. 18. august 2026 Samtaler: Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 20. august 2026, om formiddagen. Vil du vide mere? Kontakt ledende sundhedsplejerske Marion Mathisen Nyseter på tlf. 30 76 74 47 eller sundhedsplejerske Gitte Schwarz Bødker Thomsen på tlf. 30 76 74 57. Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores