About this role
En stilling som pedel og varmemester ved Ilulissat Regionssygehus er ledig til besættelse fra d. 1. september 2026 eller efter aftale. Ilulissat Regionssygehus er sygehus for Ilulissat, I Region Avannaa, og er blandt de største i Grønland. Der varetages en række vigtige opgaver og det kræver, at alle funktioner fungerer godt. Som pedel og varmemester er man derfor central for at sygehuset fungerer. ARBEJDSOPGAVER: Arbejdet er meget alsidigt og meget selvstændigt. I samarbejde med driftslederen planlægger man løbende opgaverne. De primære funktioner er at: Holde øje med sygehusets installationer herunder luftarter, alarmer mv. Vedligeholde og fejlrette sygehusets varmeforsyning Hjælpe til med praktiske opgaver omkring indretning og installation mv. Foretage små reparationer og mindre vedligeholdelsesarbejder på sygehuset og dets boliger og i distriktets bygder Indgå i den daglige driftsplanlægning og besigtigelse af bygningerne Ad hoc opgaver såsom forsendelse af varer mv. VI FORVENTER: At du meget gerne har en relevant håndværksmæssig uddannelse At du har erfaring fra tidligere ansættelser At du er ansvarsfuld i forhold til driften At du er stabil, samarbejdsvillig og kan arbejde selvstændigt Vi ser helst, at du har gode kundskaber i både dansk og grønlandsk Ansøgning Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk Startdato: D. 1. september 2026 eller efter aftale Ansøgningsfrist: D. 18. august 2026 Ansættelsessamtaler afholdes løbende Kontakt Information om stillingen kan indhentes ved Driftleder Ane Jeremiassen på tlf. (+299) 947113 eller på e-mail: [email protected] Bolig Der anvises IKKE bolig. Løn og ansættelse Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Statsborgerskab Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse. Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde. Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig. Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads. Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk . Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.