About this role
Administrativ koordinator til OK Energiteknik Trives du med at skabe overblik, koordinere opgaver og sikre, at hverdagen fungerer - også når tempoet er højt? Hos OK Energiteknik søger vi en administrativ koordinator, der motiveres af at få processer til at spille sammen og skabe værdi for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Om rollen og afdelingen Du bliver en del af et mindre team med ansvar for partnerdrift og ordreflow i vores serviceforretning. Teamet arbejder tæt sammen med kundecenteret, den tekniske afdeling og installationsafdelingen, og du får en central rolle i at sikre, at opgaverne bliver koordineret effektivt og følger den rette proces fra start til slut. Din struktur, dit overblik og din evne til at samarbejde på tværs bliver afgørende for, at vores kunder får en god oplevelse, og at vores servicepartnere har de bedste forudsætninger for at lykkes. Dine opgaver Du får en alsidig hverdag, hvor du blandt andet skal: Koordinere ordreflow og samarbejdet med vores servicepartnere Sikre korrekt anvendelse af OK's systemer og arbejdsgange hos partnerne Håndtere stamdata, fakturering, kreditering og partnerafregning Følge op på serviceopgaver, reklamationer og igangværende sager Understøtte kundecenteret i kundesager, hvor servicepartnere er involveret Bidrage til optimering af arbejdsgange og administrative processer Koordinere oprettelse af nye partnere Derudover får du en alsidig hverdag med forskellige ad hoc-opgaver, hvor du bidrager på tværs af teamet. Vi forestiller os, at du: Har erfaring fra en administrativ eller koordinerende rolle Arbejder struktureret og følger dine opgaver helt til dørs Har gode IT-kompetencer og er rutineret bruger af Excel Trives med mange samarbejdsflader og kommunikerer klart og professionelt Har erfaring fra VVS-, installations-, service- eller håndværkerbranchen - eller har lyst til at lære branchen at kende Er nysgerrig på teknik og har lyst til at opbygge en grundlæggende forståelse for varmeanlæg og de tekniske snitflader. Du behøver ikke være tekniker, men interessen hjælper dig med at koordinere opgaverne og skabe værdi for både kunder og kolleger. Trives med, at driftsopgaver fylder en stor del af hverdagen, samtidig med at du har lyst til at bidrage til udvikling og forbedring af processer Vi tilbyder Hos OK bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor samarbejde, tillid og udvikling går hånd i hånd. Derudover tilbyder vi: En central rolle med ansvar og stor berøringsflade i en vigtig serviceforretning Gode muligheder for faglig og personlig udvikling Fleksibilitet og mulighed for en god balance mellem arbejdsliv og privatliv Attraktive personalegoder som sundheds- og tandforsikring, rabataftaler og en aktiv personaleforening En arbejdsplads på hovedkontoret i Viby med en attraktiv kantineordning og gode faciliteter Klar til at blive en del af OK? Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Vogensen Hvid på [email protected] Vi glæder os til at høre fra dig. Arbejdssted: Aarhus Ansøgningsfrist: Løbende Søg stillingen Del via linkedin Tip en ven Energiselskabet OK OK er blandt Danmarks største energiselskaber og har i mere end hundrede år leveret energi til danske forbrugere og virksomheder. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper. Vi er i fuld gang med at omstille vores forretning, og ambitionen er klar. Vi vil gøre grønne løsninger tilgængelige for alle. Til gavn for alle. Den opgave er vi 1200 dygtige kolleger til at løse, langt de fleste fra vores hovedkontor i Viby ved Aarhus. OK er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup og Coop.