About this role
Pædagogmedhjælper på 30-32 timer søges til kollektiv ledet vuggestue på Nørrebro Stillingen er en midlertidigstilling fra 1. september til 31. December 2026. Vi er en lille hyggelig kollektiv ledet vuggestue med 25 børn, 5 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere, samt en køkkenassistent som laver dejlig økologisk mad. Vi bor på ydre Nørrebro, i en baggård til Jagtvej med en indbydende legeplads, på taget af Fakta. Vuggestuen er åben kl. 07-17 alle hverdage. Vi vægter tryghed og stabilitet højt. Vores børn er vant til mange knus, nærværende og imødekommende voksne, en høj faglighed og et afslappet og kærligt miljø. Vores forventninger til dig: Vi forventer, at du som et kærligt væsen, kan indgå i en hverdag der til tider også kan være travl og udfordrende. At du kan udstråle en ro og vil møde den enkelte med nærvær og forståelse, samt støtte barnet i dets udvikling og de udfordringer der måtte være i løbet af dagen. Vi er som voksne afhængige af hinanden i hverdagen, det samme er børnene, så derfor er det vigtigt at du er stabil og kan samarbejde med andre, spørge om hjælp og selv byde dig til. At du vil værne om den gode stemning i huset, kan lave lidt fis og ballade. Det er en fordel hvis du har erfaring med institutionsverdenen, samt aldersgruppen. Der vil i perioder være mulighed for yderligere vikartimer. Send mail til: [email protected] senest torsdag d.6. august kl. 12.00 . Kom gerne forbi for at aflevere din ansøgning