Now hiring

Vi søger 2 engagerede psykologer til Ambulatorium for Børn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aalborg UH @ Hospitalsbyen

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Ambulatoriet for Børn, i Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Aalborg søger pr. 01.11.2026 2 psykologer. Såfremt du er autoriseret klinisk psykolog er der tale om faste stillinger, såfremt du er psykolog under praksisuddannelse er der tale om 3-årige tidsbegrænsede psykologstillinger der sigter mod autorisation. Om jobbet Du indgår i et tværfagligt team bestående af psykologer, sygeplejersker, læger, socialrådgivere og sekretærer. Vi udreder og behandler børn under 14 år henvist til undersøgelse eller behandling for udviklingsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelse, affektive lidelser og anden psykopatologi. Mange af vores patienter har komplekse og sammensatte problemstillinger, som fordrer et højt fagligt niveau i både udredning og behandling samt i samarbejdet med primærsektoren. Vi er i gang med en spændende udvikling, hvor vi opkvalificerer vores viden, kompetencer og udrednings- og behandlingstilbud indenfor flere områder herunder det affektive og spæd- og småbørnsområdet. Ambulatoriet er et uddannelsessted, hvor vi uddanner specialpsykologer og speciallæger i Børne- og Ungdomspsykiatri. Dertil har vi praktikanter og studerende fra forskellige faggrupper. I afdelingen er der ligeledes en forskningsenhed, og der er således mulighed for deltagelse i forskningsprojekter. Hvis du brænder for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale, håber vi, du har lyst til at være med. Din hverdag Som psykolog består din primære arbejdsopgave i udredning, herunder psykologiske undersøgelser, semistrukturerede interviews, anamneseoptagelse og deltagelse i tværfaglige drøftelser. Du kommer ligeledes til at varetage behandlingsopgaver vedr. psykoedukation, støttende samtaler og terapi. Om dig Du er psykolog, gerne med autorisation Du har relevant erfaring med børn og unge, og kender særlige udfordringer inden for dette område Du har eventuelt forskningserfaring eller specialistuddannelse Du arbejder struktureret og besidder et godt overblik Du tænker udviklings- og læringsorienteret Du trives i et tværfagligt miljø, hvor samarbejde og dialog er i fokus Du er en holdspiller, som bidrager positivt og konstruktivt i ambulatoriet Du har lyst, evne og erfaring med at observere, beskrive og dokumentere både mundtligt og skriftligt Du er fagligt engageret og motiveret for at indgå i et refleksivt og udviklende miljø Vi tilbyder Et ambulatorium med kort afstand til både kolleger og ledelse Mulighed for videreuddannelse En afdeling, der vægter kvalitet i patientkontakt samt i samarbejdet internt og eksternt Et psykisk arbejdsmiljø med uhøjtidelig atmosfære, humor og et engageret festudvalg En mødestruktur, der aktivt understøtter både monofaglig og tværfaglig udvikling, både i det enkelte ambulatorium og på tværs af ambulatorier Om os Arbejdet i ambulatoriet bygger på psykiatriens overordnede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP) , og vi tilstræber hele tiden at styrke fagligheden og det tværfaglige samarbejde internt samt samarbejdet med primærsektoren eksternt. Vil du vide mere Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ambulatorieleder og specialpsykolog Peter Mofjell [email protected] Du kan læse mere om psykiatrien på hjemmesiden. Det praktiske Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået med Dansk Psykologforening. I henhold til Region Nordjyllands ansættelsesprocedure, indhentes straffe- og børneattest, hvor medarbejderen har kontakt med børn og unge under 15 år. Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Du sender din ansøgning ved at trykke på ”søg job” knappen. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores