About this role
Kan du lide en hverdag, hvor to dage aldrig er ens? Trives du med at arbejde både bag rattet i en maskine og med hænderne i jorden? Så er det dig, vi søger til vores Vej & Parks anlægsafdeling. Vi søger en engageret og alsidig maskinfører/anlægsmedarbejder, der har lyst til at være med til at anlægge og vedligeholde kommunens veje, stier og grønne områder. Hos os bliver du en del af et stærkt team, hvor samarbejde, kvalitet og godt kollegaskab er i fokus. Du får en varieret arbejdsdag med både maskinkørsel og praktiske anlægsopgaver. Dine opgaver Du kommer blandt andet til at arbejde med: Etablering af cykelstiprojekter. Sideudvidelse af veje. Anlæg af parkeringspladser. Afvandingsprojekter. Kørsel med traktor, minigraver og andre entreprenørmaskiner. Praktiske anlægsopgaver, hvor rive og skovl indimellem erstatter maskinen. Deltagelse i vinterberedskabet. Vi søger en kollega, der ser muligheder frem for begrænsninger og trives med en afvekslende arbejdsdag. Vi forestiller os, at du Har solid erfaring med entreprenør- og parkmaskiner. Leverer arbejde med høj kvalitet og tager ansvar for dine opgaver. Bevarer overblikket – også når der er travlt. Arbejder struktureret og har sans for detaljer. Er en positiv og hjælpsom kollega. Er stabil, punktlig og holder dine aftaler. Er fleksibel og klar til at give en ekstra hånd, når det er nødvendigt. Behersker dansk i tale, så du kan kommunikere klart med kolleger, borgere og samarbejdspartnere. Du har kørekort kategori B, og har du trailerkørekort, er det en fordel. Vi tilbyder Hos Ringkøbing-Skjern Kommunes Vej & Park får du: En spændende og varieret hverdag. Stor grad af selvstændighed og indflydelse på dine opgaver. Mulighed for både faglig og personlig udvikling. Dygtige og hjælpsomme kolleger. Gode arbejdsforhold og et stærkt arbejdsmiljø. Om Vej & Park Vej & Park består af cirka 80 medarbejdere med mange forskellige faglige kompetencer. Vi løser opgaverne i fællesskab og hjælper hinanden på tværs af organisationen. Hos os står du aldrig alene – vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, respekt og et godt kollegaskab. Løn og ansættelse Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Ansøgningsfrist: 1. sepetmber 2026 Har du spørgsmål? Kontakt driftsleder Arne Madsen 20 58 40 04 eller e-mail [email protected] Jeg holder ferie 3/8 – 21/8 26, i denne periode kan spørgsmål stilles til min kollega: Driftsleder Michael Smidemann på telefon 20 80 01 74 eller e-mail [email protected] . Vi glæder os til at høre fra dig. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format. Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto. Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer. Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen. Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.