About this role
- Pakkeoperatør til Dybtræk-afdelingen - Kruså Mejeri Category: Production, Technology & Process Optimization Location: Krusaa, Denmark, 6340 Permanent Apply Now Save Back to search results Har du mod på et job, der stiller krav til din forandringsparathed og giver dig udfordringer i hverdagen? Og er du en god teamplayer? Som pakkeoperatør i Dybtræk-afdelingen kan du se frem til at blive en del af et engageret hold, der hver dag arbejder for at sikre høj kvalitet, stabil drift og effektive processer. Kruså Mejeri er et moderne højteknologisk mejeri med ca. 215 ansatte, der årligt producerer 30.000 ton hvidost. Vi har sikkerhed, sundhed og miljø i fokus og arbejder løbende med at optimere vores processer og arbejdsgange. Du tager ansvar og har fokus på kvaliteten Vi søger en medarbejder med baggrund som produktionsoperatør, pakkeoperatør, industrioperatør eller lignende. Erfaring fra fødevareproduktion er en fordel, ligesom truckcertifikat vil være en fordel. Som pakkeoperatør i Dybtræk-afdelingen skal du betjene og overvåge vores højteknologiske pakkeanlæg. Du er med til at sikre, at gældende krav til hygiejne, fødevaresikkerhed og kvalitet overholdes, så vores produkter lever op til de højeste standarder. Du er vant til at arbejde med IT-systemer, har en god teknisk forståelse og gode danskkundskaber. Som person er du loyal, hjælpsom og konstruktiv, og du bidrager positivt til fællesskabet på dit hold. Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være Betjening og overvågning af pakkeanlæg Fejlfinding og mindre justeringer på produktionsudstyr Kvalitetskontrol af produkter og emballering Overholdelse af krav til hygiejne, fødevaresikkerhed og arbejdssikkerhed Bidrage til løbende forbedringer gennem vores LEAN-kultur Samarbejde med kolleger og supportfunktioner for at sikre en stabil produktion Arbejdstid Du bliver en del af et af vores fire hold, som arbejder i en 12-timers kl. 6-18 og 18-6 skifteholdsordning. Produktionen kører 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen året rundt, og du skal derfor være indstillet på skiftende arbejdstider. Cirka halvdelen af dine vagter vil være nattevagter. Du bliver ansat under mejeribrugets fællesoverenskomst. Produktionen er samtidig præget af sæsonvariationer, og der kan derfor være perioder, hvor arbejdsplanen og arbejdstiden tilpasses produktionsbehovet. Det er derfor vigtigt, at du er fleksibel og trives i en hverdag, hvor aktivitetsniveauet kan variere hen over året. Vi tilbyder Har du disse kvaliteter, kan vi tilbyde dig et spændende og udfordrende job i et aktivt og uhøjtideligt miljø, hvor samarbejde, kvalitet og arbejdsglæde er i højsædet. Derudover tilbyder vi Grundig oplæring og løbende udvikling Gode kolleger og et stærkt sammenhold Fokus på sikkerhed, trivsel og udvikling Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst Vi kan også tilbyde en aktiv personaleforening med mange aktiviteter, en kantine i verdensklasse, gode muligheder for videreudvikling gennem uddannelse og kurser Sundhedsordning fra dag 1 med mulighed for at tilmelde sig en privat sundhedssikring, hvor børn indtil det 24. år automatisk også er dækket. Gode karrieremuligheder, både på Kruså Mejeri og i Arla Foods generelt. Tiltrædelse snarest muligt. Ansøgning og kontakt Vi ser frem til at modtage din ansøgning og lære dig bedre at kende. Samtaler afholdes løbende, og vi afslutter rekrutteringen, når vi har fundet vores nye kollega. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Have Hansen på telefon 91315228. Vi glæder os til at høre fra dig.